Tænketank: Overvågningsdebat rykker holdninger
DEBAT: Den offentlige debat om overvågning har gjort, at både befolkningen og politikerne er blevet mere opmærksomme på, at nye beføjelser skal tænkes sammen med retssikkerhed, skriver Jacob Mchangama, direktør i tænketanken Justitia.
Af Jacob Mchangama
Direktør i tænketanken Justitia
Kombinationen af terrortruslen mod Danmark og andre vestlige lande og den teknologiske udvikling har gjort spørgsmålet om overvågning allestedsnærværende.
Som følge af terrorangrebene mod Paris og København fremlagde regeringen 19. februar 2015 sin 12-punktsplan ”Et stærkt værn mod terror”, der lagde op til, at Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) skulle have hjemmel til at overvåge danske borgere i udlandet, for eksempel hvis der ”er grund til at antage, at den pågældende person har til hensigt at deltage i aktiviteter, der kan indebære eller forøge en trussel mod Danmark, danske interesser eller andre landes sikkerhed”.
Udvidelse af beføjelser
Tiltaget ville være en kraftig udvidelse af FEs beføjelser, som pt. er begrænset til at medtage såkaldte ”tilfældighedsfund” af danske borgere i udlandet. Efter de nuværende regler kræver målrettet overvågning af danskere i udlandet, at PET indhenter en retskendelse og herefter anmoder FE om at forestå overvågningen. FE har herefter hjemmel til at videregive oplysningerne til PET.
For at PET kan indhente en sådan retskendelse, skal de relativt strenge betingelser i retsplejelovens kap. 71 om indgreb i meddelelseshemmeligheden være opfyldt. Disse betingelser udgør borgernes retsgaranti og sikrer, at man ikke udsættes for vilkårlige indgreb i grundlæggende frihedsrettigheder, hvilket Forsvarsministeriet altså lagde op til at ofre.
Tiltaget ville derfor medføre en markant svækket retstilstand for borgerne. Som Justitia i en analyse gjorde klart, ville dette tiltag medføre en retstilstand, hvorefter de regler, der gælder for NSA’s overvågning af egne statsborgere i udlandet, var mere retssikkerhedsmæssigt betryggende end de danske.
Debat rykker holdninger
Efter omfattende kritik ændrede Forsvarsministeriet kurs og tilkendegav, at FE’s beføjelser til at overvåge danskere i udlandet skal underlægges domstolsprøvelse. Som følge heraf er et nyt lovudkast sendt i høring. Udkastet er et skridt i den retssikkerhedsmæssige rigtige retning, idet det ikke alene indeholder et forudgående krav om retskendelse, men umiddelbart også et styrket mistankekrav. Således kræver retskendelse ”bestemte grunde til at formode, at den pågældende deltager i aktiviteter, der kan indebære eller forøge en terrortrussel mod Danmark og danske interesser”. Selv om ”formode” indebærer en lavere tærskel end ”antage”, må det alt i alt udledes, at mistankekravet og anvendelsesområdet er blevet indsnævret og præciseret.
Vigtigt er det også at bemærke, at det i lovudkastets bemærkninger er anført, at bestemmelsen ikke giver hjemmel til at foretage ”masseovervågning”, ligesom det undtager journalister, nødhjælpsarbejdere, folk, der er på turistrejser og familiebesøg. Dog svækker lovudkastet effektiviteten af domstolsprøvelsen ved at afskære og svække en række af de procedurer, som normalt ledsager en anmodning om retskendelse.
Lækket udkast om cybersikkerhed
Også et andet lovforslag har Forsvarsministeriet måtte revidere på grund af retssikkerhedsmæssige betænkeligheder. Et lækket lovudkast lagde op til at give Center for Cybersikkerhed (der hører under FE) adgang til teleselskabers informationer og infrastruktur uden retskendelse.
Det medførte kritik, fordi så bred en hjemmel skabte tvivl om muligheden for, at CCS kunne (mis)bruge loven til at foretage indgreb i meddelelseshemmeligheden ad bagvejen. Men også dette lovudkast er blevet ændret således, at det i både lovteksten og bemærkningerne fremgår, at lovudkastet ikke giver sådan hjemmel til indgreb i meddelelseshemmeligheden hos teleselskabernes kunder og brugere.
Logningsregler bliver en test
Disse eksempler illustrerer, at debatten om overvågning har rykket holdninger, og at både befolkning og politikere er blevet mere opmærksomme på nødvendigheden af, at nye beføjelser tænkes sammen med retssikkerhed. Men den helt store test af, hvor langt denne nye udvikling stikker, får vi, når en regering efter valget skal tage stilling til, hvad der skal ske med logningsreglerne.
I april erklærede EU-Domstolen det underliggende EU-direktiv for ugyldigt, men Justitsministeriet har fastholdt, at de danske regler er forenelige med privatlivs- og databeskyttelse. Den fortolkning udfordres dog af, at domstolene i stadig flere EU-lande har underkendt disse landes logningsregler.
Samtidig har Rigspolitiet fremsat ønske om at udvide logningsreglerne med genindførelse af sessionslogning, der skal registrere danskernes færden på internettet.
Det forhold, at sessionslogning ikke var en del af regeringens handlingsplan mod terror, er dog et godt tegn på, at man også i Justitsministeriet er klar over, at spørgsmålet nu handler om, hvorvidt man overhovedet kan fastholde de danske logningsregler, og ikke hvorvidt de kan udvides yderligere.
Manu Sareen: Vi må alle bekæmpe radikalisering
DF: Islamismen er blevet en politisk trend
