Sundhedsområdet har mistet økonomisk særstatus

BAGGRUND: Regeringens forslag om besparelserne på 320 millioner på tand- og høreapparats-området til fordel for områder uden for sundhedsområdet er klart tegn på nye, trange tider i sundhedsvæsnet.

Efter mere end et årti, hvor pengene er strømmet ind i sundhedsvæsnet, er de gyldne tider nu for alvor slut. 

Det konstaterede sundhedsøkonomerne allerede i sommer, da regeringen i økonomiaftalen med regionerne løftede sundhedsområdet med en milliard, hvilket er den laveste vækst i næsten to årtier (se linkboks).

Skruen er dog blevet strammet endnu en tand siden da. I finanslovforhandlingerne har regeringen nemlig lagt op til, at der årligt skal spares 180 millioner på tilskud til tandlægebesøg. Desuden foreslår regeringen at skære ned på adgangen og tilskuddet til høreapparater, hvilket på længere sigt skal give besparelser på 140 millioner kroner årligt.

De i alt 320 millioner kroner skal ifølge regeringens forslag bruges på fængselsområdet og forskning. De 320 millioner fylder ikke meget i den samlede finanslov, men besparelsen udgør godt en tredjedel af den milliard, som regeringen med den anden hånd tilfører sundhedsområdet i 2013 som aftalt i økonomiaftalen.

Professor i sundhedsøkonomi på SDU Kjeld Møller Pedersen var en af de økonomer, som efter økonomiaftalen i sommer konkluderede, at de gyldne tider for sundhedsområdet er slut. Den pointe finder han nu slået fast med syvtommersøm.

"Med den stramme økonomiaftale for 2013 har man i forhold til andre områder stadig økonomisk favoriseret sundhedsområdet en anelse. Men med de to ekstra foreslåede besparelser på området for høreapparater og tandrensninger, så ved jeg ikke, om man kan tale om særbehandling af sundhedsområdet længere," konstaterer Kjeld Møller Pedersen.

Massiv satsning i nullerne
Han peger på, at de to ekstra foreslåede besparelser kommer i kølvandet på en økonomisk guldalder i sundhedsvæsnet. Fra 2000 til 2012 steg de offentlige udgifter med 73 milliarder kroner. Og næsten halvdelen af den vækst - 34 milliarder - gik til sundhedsområdet. Tal, der fremgår af Finansministeriets budgetoversigt fra maj i år.

Professor i sundhedsøkonomi og direktør i KORA Jes Søgaard er enig i vurderingen.

"Den stigning, vi så i nullerne på sundhedsområdet, har vi aldrig set før," slår han fast.
Både Jes Søgaard og Kjeld Møller Pedersen vurderer, at regeringens to konkrete forslag omkring høreapparater og tandområdet rent sundhedsøkonomisk udmærket kan forsvares.

"Der er plads til at skære her, uden at man gør nogen større skade. Man har fundet to områder, hvor man sundhedsøkonomisk ikke har fået så meget for pengene. Men det, at man bruger pengene uden for sundhedsområdet i stedet for til nye sundhedstiltag, er usædvanligt," siger Kjeld Møller Pedersen.

Ifølge Altingets oplysninger er forslaget om at flytte penge fra tandområdet til fængselsvæsnet heller ikke en ide, der er født eller elsket i Sundhedsministeriet. At man kunne spare 180 millioner på tandrensning, uden at det nævneværdigt ville skade danskernes tandsundhed væsentligt, blev ganske vist slået fast i en rapport fra Sundhedsstyrelsen for fem år tilbage (se artikel i linkboks).

Men her var det med sigte på at frigøre midler til at hjælpe patienter med svær paradentose, som har meget høje tandlægeregninger.

Taktik kan være årsag til usædvanligt forslag
At regeringen helt usædvanligt bruger besparelser på sundhedsområdet til fængselsvæsen og forskning kan ifølge Altingets oplysninger fra en kilde tæt på forhandlingerne også skyldes taktik. Nemlig at man har ønsket at finde to områder, som Venstre og Konservative meget gerne vil støtte.

I så fald ville de også skulle tage et politisk medansvar for besparelserne på sundhedsområdet, der sjældent er populære. De to partier har dog foreløbigt været afvisende over for spareøvelsen.
Men ud over den økonomiske krise peger Jes Søgaard også på, at de to spareforslag på sundhedsområdet kan skyldes, at Danmark har fået en anden regering. 

Borgerlige regeringer har det nemlig med at bruge flere penge på sundhed end centrum-venstre-regeringer, forklarer han.

"Det er en af de få forskelle, der efterhånden er tilbage på det politiske højre og venstre. Danske borgerligt-liberale regeringer har haft en tendens til at prioritere sundhedsområdet relativt højt. Det skyldes, at sundhedsområdet er et af de offentlige tilbud, som det blå vælgersegment benytter sig meget af," siger Jes Søgaard og fortsætter:

"Tendensen kan også ses i andre lande. Centrum-venstre-regeringer har en tilbøjelighed til hellere at ville prioritere velfærdsområder som for eksempel uddannelse."
Jes Søgaard understreger, at der er undtagelser fra tendensen i udlandet, men også i Danmark. Blandt andet skar Schlüter-regeringerne ned på sundhedsområdet, men her skete nedskæringerne på alle områder, pointerer han.

Både Kjeld Møller Pedersen og Jes Søgaard peger på, at den stigende andel af ældre og de stadig dyrere behandlingsmetoder gør, at regeringen i fremtiden vil være tvunget til enten at skrue mere op for bevillingerne igen eller skære og rationalisere yderligere internt i sundhedsvæsnet.

Det var ikke muligt at få en kommentar fra sundhedsminister Astrid Krag (SF) til artiklen. 

 

Forrige artikel Regeringen vil afregne sol-strøm time for time Regeringen vil afregne sol-strøm time for time Næste artikel Obama vinder valget Obama vinder valget