Styrelsesdirektør skifter til Copenhagen Infrastructure Partners

Kristian Møller skal fremover stå i spidsen for investeringsfonden Copenhagen Infrastructure Partners (CIP).

Kristian Møller er færdig som styrelseschef i Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur. Fremover skal han i stedet være direktør i Copehagen Infrastructure Partners. Det skriver han på Linkedin

"Jeg har haft spændende, sjove og lærerige år som direktør, og jeg synes, tiden nu er rigtig til et skifte på posten – både for organisationens og min egen skyld," skriver Kristian Møller.

Copenhagen Infrastructure Partners er en investeringsfond, der har speciale i infrastrukturinvesteringer, herunder især vindkraft. Kristian Møller skriver i et seperat opslag, at han primært vil beskæftige sig med fondens danske interesser. 

"Jeg ser frem til at blive en del af et stærkt team og en betroet projektpartner, der tilbyder skræddersyede investeringer i energiinfrastruktur," skriver han.

Kristian Møller har allerede afholdt afskedsreception i Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur og er begyndt i Copenhagen Infrastructure Partners' ledelse.

Siden november har Copenhagen Infrastructure Partners ansat forhenværende departementschef i Udenrigsministeriet Lars Gert Lose, Udenrigsministeriets chef for globale partnerskaber Pernille Mortensen og pressechef Oliver Routhe Skov.

{{toplink}}

Forrige artikel Dødsfald: Forfatter Henrik Nordbrandt (77) Dødsfald: Forfatter Henrik Nordbrandt (77) Næste artikel Hans Toft forlader politik efter partistrid Hans Toft forlader politik efter partistrid