Store forskelle på offentlighedsregler i nordiske lande
KLUMME: Danmark kan tage ved lære af blandt andre Norge og Finland, når det gælder offentlighed i forvaltningen, mener Oluf Jørgensen fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
Af Oluf Jørgensen
Tidligere forskningschef ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, nu offentlighedsrådgiver samme sted
Offentlighed betyder, at en myndighed ikke blot skal informere, som den selv finder passende, men skal give adgang til dokumenter og data uden ændringer i indhold og form. Offentlighed kan kun sikres ved retsregler, der forpligter myndigheder til at udlevere autentiske dokumenter og data på anmodning eller ved aktiv offentliggørelse.
De nordiske lande er nært beslægtede og har mange fælles træk i retsregler. Det gælder ikke offentlighedsreglerne, hvor der er forbløffende forskelle. I et forskningsprojekt har jeg sammenlignet reglerne i Sverige, Finland, Norge, Island, Danmark og internationale regler. Forlaget Nordicom ved Göteborgs Universitet publicerede i efteråret rapporten: "Offentlighed i Norden".
Formål
Demokratisk kontrol er et af de grundlæggende formål. Offentlighed styrker mulighederne for at afsløre fejl, forsømmelser og magtmisbrug, og den præventive virkning er mindst lige så vigtig. Borgere og virksomheders deltagelse i demokratiet, retssikkerhed og varetagelse af egne interesser er også grundlæggende formål.
Fri og fair konkurrence kan styrkes med offentlighed ved udbud, kontrakter, erhvervsstøtte, miljøkontrol og skattebetaling. Offentlighed om ansøgninger og afgørelser kan desuden styrke samfundsansvar og stimulere virksomheder og borgere til at give korrekte oplysninger. Dermed kan offentlighed styrke den offentlige forvaltning, hvor det ville være meget ressourcekrævende at gennemføre en effektiv administrativ kontrol.
Der er også hensyn og interesser, der taler mod offentlighed. Der er enighed om at beskytte sensitive oplysninger om privatliv. I øvrigt er der mange og markante forskelle på vægtningen mellem offentlighed og hemmelighed i de fem nordiske lande. Her er kun plads til ultrakort at nævne enkelte eksempler.
Norge i front
Etablering og udvikling af nye it-systemer, der giver nem adgang til dokumenter og data, er vigtigt for effektiviteten. Det gælder for både daglige forvaltningsopgaver og betjening af offentligheden. Norge er i front med internetadgang til dokumentoversigter og gode søgefaciliteter. Den "offentlige elektroniske postjournal" (oep.no) er under udvikling til at kunne give direkte adgang til indholdet i dokumenter.
Danmark burde tage ved lære af Norge, men er langt bagefter. Den nye danske offentlighedslov er kun nået til at kræve forsøg med åbne postlister, som allerede er åbne i mange kommuner.
Hemmelige ansøgere
Danmark er det eneste land i Norden, hvor det holdes hemmeligt, hvem der søger stillinger ved offentlige forvaltninger. I Sverige og Finland er selve ansøgningen også omfattet af retten til indsigt.
Mit råd på dette punkt er at finde en mellemvej. Offentlighed om ansøgerlister kan betyde, at nogle afstår fra at søge en stilling for at undgå, at ansøgningen bliver kendt på det aktuelle arbejdssted. Dette hensyn spiller ikke nogen rolle for den person, der er blevet udvalgt og har sagt ja til en stilling. Offentlighed om ansøgninger fra nyansatte kan stimulere både ansøgere og forvaltninger til saglighed.
Dansk lukkethed
Den seneste revision af den finske offentlighedslov havde til formål at sikre høj grad af offentlighed om de øverste statsorganer og den politiske magt. Oplysninger og dokumenter, der har betydning for en beslutningsproces om væsentlige samfundsforhold, skal som hovedregel offentliggøres, før en beslutning træffes. Dagsorden til møder i den finske regering bliver publiceret på statsrådets hjemmeside før et møde, og beslutninger, dokumenter og bilag til de enkelte punkter bliver publiceret straks efter mødet.
Danmark burde hente inspiration i Finland, men den nye danske offentlighedslov har i stedet indført mere lukkethed om de politiske beslutningsprocesser. Det er sket med den nye brede undtagelse for ministerbetjening og en særlig undtagelse for dokumenter, der udveksles mellem ministre og enkelte folketingsmedlemmer som grundlag for politiske aftaler.
Hemmeligholdelsen i Danmark omfatter også de endelige faglige præmisser for politiske beslutninger og undergraver dermed den demokratiske kontrol og debat.
Læge: Stort behov for opgør med dansk sygemeldings-kultur
Christian S. Nissen: Danmark har ingen kulturpolitik
