S og støttepartier var enige om en fattigdomsgrænse. Regeringsperioden endte uden resultat, og nu giver minister corona skylden
(Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix)
Der skulle indføres en ny fattigdomsgrænse, men opgaven var ikke lige til. Coronakrisen var blandt andet skyld i, at arbejdet ikke blev færdigt inden valgudskrivelsen, forklarer socialminister Astrid Krag. "Vejen til helvede er brolagt med dårlige undskyldninger," siger den politiske ordfører i SF, Karsten Hønge.
Før folketingsvalget i 2019 var Socialdemokratiet klar til at genindføre den fattigdomsgrænse, der eksisterede under Thorning-regeringen.
Senere endte ambitionen om at indføre en fattigdomsgrænse i det såkaldte forståelsespapir.
Men i regeringsperioden ville Socialdemokratiet først udarbejde en officiel fattigdomsgrænse efter en ydelsesreform, der skulle bekæmpe børnefattigdom. Den nye kontanthjælpsaftale endte med at falde på plads tre år inde i regeringsperioden - juni 2022.
Med et efterårsvalg senere kom fattigdomsgrænsen aldrig, og nu lyder forklaringen fra socialminister Astrid Krag, at det blandt andet skyldes corona.
”Regeringen har været i gang med et meget grundigt arbejde med at udvikle sådan en ny fattigdomsgrænse, men på grund af blandt andet coronakrisen er arbejdet desværre ikke nået i mål inden valgudskrivelsen,” skriver hun i en mail til Altinget.
{{toplink}}
Dårlige undskyldninger
Det har været en mærkesag for samtlige støttepartier, hvorfor det også møder kritik i et tilbageblik fra SF.
”Regeringen har været genstridige og umulige at have med at gøre. Vejen til helvede er brolagt med dårlige undskyldninger. Den vej har Socialdemokratiet trådt ind ad lige fra starten af,” siger Karsten Hønge, der er politisk ordfører i SF.
Støttepartiet har presset på, og gjort hvad de kunne. Men det kunne ikke lade sig gøre, og ”det er simpelthen for ringe,” lyder det.
”En fattigdomsgrænse er et af de krav, vi kommer med til forhandlingsbordet efter valget. Vi vil stadig indføre en fattigdomsgrænse, da det hører med til et opgør med børnefattigdommen i Danmark,” siger Hønge.
Ifølge Socialdemokratiet er det fortsat vigtigt, at man igen får en fattigdomsgrænse, efter den borgerlige regering afskaffede den forrige, understreger socialminister Astrid Krag i et mailsvar.
”Men det skal være en ny fattigdomsgrænse, som giver os bedre muligheder for at tage diskussionen om, hvornår man reelt er fattig i et land som Danmark, og hvilke afsavn børn og voksne oplever. Derfor er opgaven heller ikke lige til.”
Hun skriver videre i mailen til Altinget, at hun ikke kan genkende kritikken fra SF.
”Vi har arbejdet målrettet på en model for en ny fattigdomsgrænse, fordi vi mener, at vi skal have en ny fattigdomsgrænse. Men på grund af først corona og så valget er vi desværre ikke kommet i mål.”
{{toplink}}
Ubekvem sandhed
Ifølge politisk kommentator Lars Trier Mogensen vil det for den til enhver siddende regering være en ”ubekvem sandhed,” hvis der er en kontant opgørelse over udviklingen af fattigdom i Danmark.
”Ingen politiske partier - uanset ideologi - ønsker at øge fattigdommen. Derfor vil man heller være den viden foruden.”
Spørger man Red Barnet, så bidrager en fattigdomsgrænse til en fælles erkendelse af, at der er mange tusinder af børn i Danmark, som vokser op i fattigdom, og at man skal gøre noget ved det.
”Det er rigtig ærgerligt, at en fattigdomsgrænse ikke er blevet til virkelighed. Det står ellers ret tydeligt i forståelsespapiret,” siger Johanne Schmidt-Nielsen, der er generalsekretær i Red Barnet, og tilføjer:
”Hvis ikke man har en officiel fattigdomsgrænse, så risikerer man hele tiden at starte forfra i diskussionen om, hvad fattigdom er. Derfor bliver det også markant sværere at følge udviklingen på området.”
{{toplink}}
Konservative: Danmarks statsminister bør have en sikkerhedspolitisk rådgiver
Praktiserende læger om frivillighed og velfærd: Besøgsvenner vil ikke lette presset – men det er fint at inddrage frivillige i at forebygge ensomhed
