Støttekapløbet er skudt i gang: Sådan vil Europa sætte sig på den grønne omstilling
Ikke al grøn industri skal ligge i Europa, men mere af den bør gøre det, lyder budskabet fra EU-Kommissionen, der har fremlagt sit bud på, hvordan det skal lykkes.
BRUXELLES: ”Det er et kapløb. Men det er et godt kapløb at være med i. Et kapløb, hvor alle vinder, hvis de løber hurtigt nok.”
Ordene faldt fra ledende næstformand i EU-Kommissionen Frans Timmermans, da han torsdag præsenterede Unionens nye plan for at styrke grøn teknologi i Europa i konkurrencen med omverdenen.
Den spændt ventede såkaldte Net Zero-retsakt sætter et mål om, at Europa om syv år skal levere mindst 40 procent af den bæredygtig teknologi, som kontinentet har behov for - fra vandpumper over vindkraft til solceller og – kontroversielt for nogle – også støtte til visse former for atomkraft.
Med andre ord er det ikke kinesiske eller amerikanske virksomheder, der skal levere varerne, der er nødvendige, hvis EU skal ramme sine ambitiøse klimamål om at have skåret 55 procent af sin CO2-udledning i 2030 og være helt CO2-neutrale i 2050.
Bæredygtige teknologier er også et globalt vækstmarked, der står til at blive tredoblet frem mod 2030, spår EU-Kommissionen. Den udvikling vil kommissærerne have, at Europa sætter sig tungt på, ved at støtte særligt udvalgte industrier med mere lempelige regler og langt hurtigere godkendelsesprocesser til for eksempel nye fabrikker og anlæg.
”Vi har brug for et lovmæssigt klima, som tillader os hurtigt at opskalere den grønne omstilling,” lød beskeden fra EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen.
EU's svar til USA
Målet er også et andet. Nemlig at gøre EU mindre afhængig andre lande. Derfor blev den nye plan fremlagt side om side med et forslag, der skal sikre europæerne større og bedre adgang til flere af de sjældne jordarter, der er centrale i de grønne teknologier.
{{toplink}}
Det nye grønne udspil er det europæiske svar på den amerikanske præsident Joe Bidens store såkaldte Inflation Reduction Act, som sidste år lovede en sand pengeregn i statsstøtte og skatteundtagelser for over 2.600 milliarder kroner til at styrke grønne industrier i landet. Den slags finansiering er der ikke i EU-Kommissionens udspil.
Spørgsmålet om en ny pengetank, som kommissionsformand Ursula von der Leyen har luftet - en såkaldt suverænitetsfond - er foreløbig skudt til hjørne frem til sommer.
Til gengæld lempede EU’s konkurrencekommissær Margrethe Vestager i sidste uge statsstøttereglerne på det grønne område, så de 27 EU-lande selv de næste par år forholdsvist frit kan pumpe støtte i deres industrier.
Samtidig peger Kommissionen på, at der er penge at hente i EU’s eksisterende pengekasser. Der er flere støtteprogrammer, og så er der en del tilbage af de 5.600 milliarder kroner, landene lånte i fællesskab under coronakrisen, som også er tænkt til grøn omstilling.
Svær fødsel
Det nye forslag fik en hård fødsel. Det er skrevet i al hast efter pres fra EU’s stats- og regeringschefer, og det har ledt til store interne stridigheder.
Under torsdagens møde blandt kommissærerne var der til det sidste tvivl om, hvorvidt EU-kommissærerne overhovedet ville kunne enes om det nye udspil, som på mange måder bryder med Unionens grundprincipper om fri konkurrence, hvor det er markedet selv og ikke lovgiverne, der udpeger, hvad der er værd at satse på.
Samtidig var ønsket om at inkludere visse teknologier inden for atomkraft i en indsats, der skulle fremme grøn teknologi, svær at sluge for visse af kommissærerne.
Kompromiset blev, at atomkraft ikke fremstår på den liste over strategiske sektorer, der vil blive særligt privilegeret. Til gengæld vil små a-kraftværker og det, Kommissionen beskriver som ”avancerede teknologier til at fremstille energi fra atomare processer”, stadig kunne nyde godt af visse af planens elementer, som for eksempel en mere simpel godkendelsesproces.
{{toplink}}
Mere, større, hurtigere
De otte strategiske sektorer dækker solenergi, vindkraft, batterier, varmepumper, elektrolyse og brændselsceller, biogas og biometan, CO2-fangst og -lagring og energinet-teknologi.
Kommissionen foreslår, at landenes godkendelsesprocesser inden for de særligt udvalgte sektorerne skal barberes ned til ni til 12 måneder for visse typer af projekter, der i dag kan tage flere år at få godkendt.
Derudover foreslår Kommissionen også at gøre grønne krav til en mere prominent del af offentlige udbud. Som noget nyt vil indkøberne også fremover skulle tage højde for, hvor de grønne produkter kommer fra, for at undgå, at EU bliver for afhængige af enkelte lande uden for Unionen.
Samtidig introduceres der en slags rugekasser for udvikling af nye teknologier, der fritager virksomheder fra visse lovkrav i en begrænset periode.
EU sætter også et bindende mål om, at Unionen fra 2030 skal kunne stuve mindst 50 millioner ton CO2 af vejen årligt ved hjælp af CO2-fangst og -lagring (CCS), hvilket skal ske med hjælp fra gas- og olieselskaber.
Roser og torne
Hos Green Power Denmark klapper viceadministrerende direktør Jan Hylleberg i hænderne over det nye udspil.
”Det er godt nyt for den europæiske forsyningssikkerhed og det danske erhvervsliv. Hvis vi i Danmark griber det rigtigt an, vil det gavne vores eksport og skabe arbejdspladser, da vi har nogle af de verdensførende virksomheder, som producerer de klimaløsninger, hele verden efterspørger,” lyder det fra Jan Hylleberg.
Hos fagforeningen Dansk Metal øjner de flere danske arbejdspladser.
“Danmark har et stort potentiale inden for grønne teknologier som CCS, vindmøller og brint. Derfor er det meget positivt, at EU nu går målrettet efter at styrke udviklingen og produktionen af disse teknologier på det europæiske kontinent,” siger EU-chef Johan Moesgaard Andersen.
Dansk Industri ser dog både roser og torne i forslaget. Administrerende direktør Lars Sandahl Sørensen spår, at det kan blive ”en gylden forretning” for danske virksomheder, hvis EU med forslaget lykkes med at skabe et større marked for grønne løsninger.
Til gengæld er han skuffet over, at udspillet ikke dækker endnu bredere.
”Jeg er uforstående over, at energieffektivisering og biotekløsninger, der er helt afgørende i den grønne omstilling, ikke har en mere fremtrædende plads i udspillet. Der mangler ambitioner og en strategi på de her områder, hvis EU ikke skal sakke for langt bagud. Det er noget, vi fra DI’s side fortsat vil arbejde på at få med i de forhandlinger, der nu starter mellem Europa-Parlamentet og medlemslandene,” siger Lars Sandahl Sørensen.
Hvor er pengene?
Den skuffelse deler de hos den store danske vinduefabrikant Velux,
”Det nye udspil lover godt for udvikling og opskalering af nye løsninger og kan sikkert også adressere nogle ’grønne flaskehalse’. Men vi glemmer de grønne innovative løsninger, vi allerede har, hvor EU allerede er ledende,” siger EU-chef Julie Kjestrup.
”Derfor mener vi at der er brug for en industriplan, der også fokuserer på energieffektivitet på tværs af alle produkter og løsninger,” påpeger hun.
Heller ikke Vindmølleindustriens paraplyorganisation i Bruxelles, WindEurope, er tilfreds. Her efterlyse CEO Giles Dickson mere økonomisk støtte til at gennemføre den massive udbygning af produktionen, der skal til i deres branche, hvis de skal levere den mangedobling af europæisk vindkraft, som EU-Kommissionen har lagt op til.
”Udbygning af fornybare forsyningskæder handler om volumen. Vi har simpelthen ikke nok fabrikker og infrastruktur til at bygge og installere de mængder, som Europa efterspørger,” siger Giles Dickson.
{{toplink}}
Mette Frederiksen: Frihed til kommuner kan betyde færre rettigheder til borgerne
Forskertrio spåede historisk høj risiko for storkonflikt. ”Nu vil vi blive overraskede, hvis lønmodtagerne stemmer nej”
