Steen Gade: 2016 blev miljøets annus horribilis
Kommentar
Steen Gade | |
Print
KLUMME: 2016 blev det sorteste år i dansk miljøpolitik nogensinde. Vi har et politisk flertal, som går meget længere i 'den sorte retning', end nogen af de andre tidligere regeringer, der også har nedprioriteret miljøindsatsen, skriver Steen Gade.
2016 blev det sorteste år for dansk miljøpolitik. Eller rettere. Den smalle Løkke–regerings halvandet års periode blev den sorteste i hele dansk miljøpolitiks historie. En historie, der startede med oprettelse af et selvstændigt ministerium for ”forureningsbekæmpelse” i 1971 på baggrund af den stigende globale forståelse af truslerne for mennesker, natur og miljø på grund af nye produktionsforhold i landbrug og industri. Den første globale FN-konference om miljø blev således afholdt i Stockholm i 1972.
Baggrunden for min ret bombastiske melding er, at vi lige nu oplever et politisk flertal, som går meget længere i 'den sorte retning', end nogen af de andre tidligere regeringer, der også har nedprioriteret miljøindsatsen.
Forskellen er, at flertallet på landbrugsområdet har brudt med det grundlæggende princip, at forureningen – og dermed belastningen på naturgrundlaget – skal mindskes. Flertallet har med åbne øjne – og i fuld offentlighed – besluttet, at belastningen af naturgrundlaget må øges i de kommende år.
Ophævelsen af randzonerne og af gødningsnormerne er de mest markante eksempler på ukontrolleret tilladelse til øget forurening i de kommende år, også selv om der er indført en delvis kompensation. Det næste reguleringssystem er jo stadig ”fugle på taget”, så det er helt oplagt, at det gamle system ikke burde have været fjernet før det nye kan fungere. Noget, der burde være simpel logik.
Men sådan ville man det ikke, og hvis alt går helt galt på det her område – hvor det møjsommeligt og gennem politiske kampe siden midten af 1980’erne er lykkedes at formindske belastningen af kvælstof og fosfor, skridt efter skridt – kan ende med, at der bliver landmænd, der vil hævde, at de skal have ekstra erstatning af resten af samfundet, fordi et nyt reguleringssystem efter næsten total frihed i nogle år vil ramme dem økonomisk hårdt.
Hvis det er den ”skumle bagtanke,” kan vi ligefrem risikere at ende med, at resten af samfundet står tilbage med både forringede miljøforhold og en ny stor regning – alene for at kunne overholde vandrammedirektivet, der kræver god økologisk tilstand i vore søer, vandløb og nære farvande i 2027. Et direktiv der – da det blev vedtaget – godt nok mødte modstand fra Danmark, men fordi det var for svagt!
EU-Kommissionen har heldigvis ikke bare godkendt aftalen, som den lå, men krævet flere efterafgrøder – om nødvendigt gennemført ved lov. Sikkert belært af erfaringerne om frivillighed fra vandmiljøplan 3 om frivillige bræmmer på 50.000 hektar – der kom under 1.000. Og så mangler vi stadig EU-Kommissionens vurderinger af risikoen for øget grundvandsforurening på grund af reguleringen, der forsvandt.
Men var det ikke det samme, vi oplevede under Anders Fogh, indtil han holdt sin ”grønne bodstale” på Venstres landsmøde? Nej – ikke helt. For dengang handlede det godt nok om at sætte i stå, at bremse tempoet i den grønne omstilling, aflyse vindmølleparker, at svække miljøministeriet gennem nedskæringer af antal ansatte og økonomi. Akkurat på samme måde, som vi også oplever det nu.
De sidste 1½ år er det sket gennem en svækkelse af miljøministeriet ved sammenlægningen med fødevareministeriet. 40 procents reduktionen af CO2 inden 2020, der forsvandt. Tilskud til store varmepumper, til Center for Hormonforstyrrende Stoffer, til forsikringsordning for geotermi med mere, der forsvandt. Svækkelse af planlægningen og ingen mål om økologi. Bare for at nævne noget fra den lange liste.
Alt sammen en voldsom svækkelse af indsatsen på samme måde som under Fogh. Men selv under den sorteste af Anders Foghs perioder handlede det ikke om at tillade yderligere forurening på områder, hvor der i årevis var lagt et langsigtet spor for at formindske forureningen. ”Kun” at svække og sætte i stå.
Så jeg føler mig ret sikker i sadlen, når jeg betegner perioden som den sorteste i dansk miljøpolitiks historie. Oven i købet nu med markante meldinger på hele miljø og klimaområdet om, at Danmark ikke skal vedtage noget, der er stærkere end EU-beslutningerne. Det bliver kaldt ”overimplementering” og dækker over, at Finansministeriet har sat sig endnu tungere på miljøpolitikken.
På den anden side er 2016 jo snart forbi. Og som i al anden politik må man starte der, hvor vi er nu. Altså forhåbentlig på år nul. Ordvalget i det nye regeringsgrundlag bør give nogle nye muligheder, om end selve regeringsudvidelsen med LA, der – om nogen – er i tæt alliance med foreningen med det misvisende navn, Bæredygtigt Landbrug, trækker endnu mere i den forkerte retning.
Kun Konservative – det mindste parti – prøver at satse mere grønt. Så der er brug for, at mange flere skubber på. Især i det grønne erhvervsliv, der må blive endnu tydeligere i det nye år, så også Løkke kan få lov til at gå ”grøn bodsgang” på næste års Venstre-landsmøde. Det kan og må vi håbe på, mens 2016 lakker mod enden.
...
Steen Gade skriver klummen 'Grønne linjer' i Altinget. Steen Gade har været aktiv i miljø- og klimakampen gennem 35 år som politiker (SF) og som direktør i Miljøstyrelsen. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.
Trads: Europol-aftale viser, at et nej er helt gratis
Cordua: DF-magi og endnu en folkeafstemning om Europol?
