Statens kælderkolde vagthund: "Vi bliver aldrig klappet ind i et lokale. Det er altid sådan lidt, puh, kommer I nu igen?"

Lone Strøm husker tydeligt dagen.

Hun var netop kommet tilbage på sit kontor efter et afsluttet møde. I indbakken lå en mail fra Statsministeriet.

Vi er tilbage i år 2013, blot et år efter Lone Strøm var tiltrådt som ny rigsrevisor. Bag brevet stod fire topministre, herunder statsminister Helle Thorning-Schmidt (S).

Forud havde Rigsrevisionen på Statsrevisorernes anmodning bedt om en række dokumenter for at granske statens støtte til solcelleanlæg, der steg markant på grund af et hul i loven.

Regeringen opfordrede i brevet Rigsrevisionen til ikke at undersøge ministeriernes interne og lovforberedende arbejde, og Lone Strøm blev inviteret til en dialog om, hvordan undersøgelsen “mest hensigtsmæssigt bør tilrettelægges”.

“Jeg glemmer aldrig den sag, som jeg tror, kommer til at stå tydeligst for mig,” siger Lone Strøm, da Altinget i oktober møder hende i anledning af, at hun til maj stopper som rigsrevisor.

Vi taler om aftryk igennem de seneste ti år. Om modspillet fra ministerierne. Om tiden efter Rigsrevisionen. Om et job, som kan være ensomt. Og om de sager, der har gjort størst indtryk på hende selv.

“Jeg vil altid huske tilbage på de sager, der gik politik i. Hvor pressemøllen kører, og det hele suser om ørerne på en. Man læser om sig selv og sin organisation i pressen. Det får da adrenalinen lidt op at køre,” siger Lone Strøm.

Læs også Ny rigsrevisor fundet i toppen af Børne- og Undervisningsministeriet

Tilstræber kælderkolde rapporter

Som i solcellesagen, hvor Folketinget nedsatte et udvalg, der skulle kigge på, om Rigsrevisionen havde overtrådt sit mandat. Udvalget konstaterede dog sammenfattende, at der ikke var anledning til at præcisere lovgivningen vedrørende den statslige revision.

Men en sådan sag rammer. For Rigsrevisionen gør netop en dyd ud af, at de skal være “revisor-kolde” og deres rapporter “kælderkolde”. 

“Vi gør meget ud af, at vi ikke politiserer. Vi er ikke politikere. Vi er embedsmænd. Vi reviderer. Men indimellem rammer man ind i en politisk dagsorden, hvor det ligesom eksploderer. Og denne sag var en af de gange, jeg ikke havde set det komme,” fortæller Lone Strøm.

Loven dikterer, at hun ikke kan fortsætte som rigsrevisor efter ti år på posten som magtens kontrollant. Det var hendes drømmejob, da hun fik det. Det er det på sin vis stadig.

“Det er det bedste job, jeg nogensinde har haft.”

Men snart er det slut. Og 54-årige Lone Strøm er afklaret med, at der er en udløbsdato.

“Det er godt for institutionens uafhængighed, at jeg ikke bliver for fedtet ind.”

For eksempel når hun for 117. gang har en diskussion med en departementschef.

“Når de ringer, så ved jeg præcis, hvad de vil starte med at sige Og de ved præcis, hvad jeg vil sige. Det er sundt for organisationen, at det bliver disruptet lidt, og det sker helt automatisk, når der kommer en ny rigsrevisor ind ad døren,” siger hun.

De vigtigste aftryk

På grund af sin uafhængighed udsættes Rigsrevisionen ikke for mange krav udefra. Finansministeriet kan ikke diktere to eller fem procents besparelser. Rigsrevisionen er Folketingets kontrollant, og derfor skal forandringer i høj grad komme indefra.

Da Lone Strøm begyndte i jobbet, var hun blandt andet optaget af at få en god og åben dialog med de statslige institutioner, som Rigsrevisionen reviderede. 

Hun kom fra en stilling som direktør for Statens It og havde inden da været intern revisionschef i Finansministeriet.

“Da jeg var til jobsamtale med Statsrevisorerne sagde jeg, at det var noget af det, jeg kunne bidrage med, fordi jeg havde prøvet at sidde på den anden side af bordet. Jeg synes godt, man kan have dialogen, uden det bliver på bekostning af uafhængigheden.”

Hendes målsætning udmøntede sig blandt andet i interessentanalyser og et rådgivende udvalg, hvor parterne kunne forklare sig til hinanden.

“Vi bliver aldrig klappet ind i et lokale. Det er altid sådan lidt, puh, kommer I nu igen. Jeg tror stadig, de synes, vi er irriterende nogle gange, og at der kunne være mere dialog, men jeg tror samtidig, at vi har fået os flyttet op på skalaen.”

Rigsrevisionen har også arbejdet med sproget i deres beretninger for at gøre dem mere læsbare.

“Nu kan jeg tillade mig at sige det, fordi jeg selv er uddannet som revisor, men revisorer har lyst til at detaljere alting, og jeg har modtaget produkter, hvor jeg godt nok var glad for, at jeg var uddannet revisor, så jeg forstod, hvad de skrev.”

Desuden har hun været optaget af at gøre den årlige revision af statsregnskabet mere ensartet og med større fokus på tyngden i sagerne. 

“Der var for mange sager, som man kalder politisk væsentlige her i huset. Det er rødvinssager, som for eksempel dyr rødvin i et ministerium. Jeg har fokuseret på at sige, at lige præcis i revisionen af statsregnskabet skal vi se på, om der er væsentlige fejl i kontekst af hele statens regnskab, og der er en flaske for dyr rødvin ikke væsentlig,” siger Lone Strøm.

Samtidig har hun haft som mærkesag at højne kvaliteten af revisionen ved at indføre nye revisionsstandarder. Et resultat hun i dag er “ret stolt af”.

Husets kritiske sans

På de interne linjer har hun skruet op for antallet af beretninger, der i dag ligger på omkring 22-24 om året.

“Jeg tror, at huset i en periode syntes, at jeg kom lidt for meget fra Finansministeriet, og det var da også en bevidst strategi, at vi skulle levere lidt mere for de midler, vi fik. Vi svinger krabasken over de statslige institutioner for produktivitet og lignende. Så skal vi også selv være produktive.”

Den type beslutninger går langtfra altid stille forbi i Rigsrevisionen. De ansatte har mange meninger og holdninger, påpeger Lone Strøm med et skævt smil.

“Det er et videnshus, og vi lever af vores kritiske sans. Vi lever af, at de ansatte hele tiden stiller spørgsmålstegn ved ting. Og sådan skal det være. Ellers fandt vi heller ikke de gode revisionssager.” 

Ophedet debat om et nyt ord

Skatteministeriet er nok det ministerium, der tydeligst har fået de mange kritiske revisorøjne at føle. Rigsrevisionen har næsten altid gang i to til tre beretninger på Skatteministeriets område, og et enkelt kontor med 16 ansatte har kun kikkerten rettet mod Skatteministeriet i årsrevisionen.

Men også ministerierne for transport, sundhed, forsvar og justits er blandt dem, der ofte må byde på kaffe til de uventede gæster fra Rigsrevisionen. Og det er netop en beretning fra 2014 på Justitsministeriets område, som Lone Strøm husker med særlig stolthed.

Her kiggede Rigsrevisionen på den samlede sagsbehandlingstid på tværs af myndigheder for lovovertrædere, fra anmeldelse til dom og afsoning. 

Rigsrevisionen introducerede det nye udtryk “straffesagskæden”.

“Justitsministeriet var meget utilfredse. De syntes simpelthen ikke, at vi skulle finde på et nyt ord på deres område, og det havde vi diskussioner om.”

Lone Strøm og Rigsrevisionen holdt fast, og fire år senere udgav Domstolsstyrelsen et magasin, hvor temaet på forsiden lød: “Straffesagskæden”.

“Så de tog kritikken til sig, og de arbejder også med det på den måde nu. Så det er et eksempel på, hvordan man kan have diskussioner med ministerierne, hvor de finder, at noget er fjollet, men når røgen har lagt sig, så kan det faktisk godt være med til at flytte noget alligevel.” 

Et ensomt job

Oplever du ofte, at der kommer pres tilbage på jer fra systemet, når I undersøger deres arbejde?

“Meget. Der er meget pres tilbage. De holder sig ikke på nogen måder tilbage. Det skal de jo heller ikke. Det er deres opgave.”

Men skal du nogle gange lige tage en dyb indånding, inden du går ind til et sådant møde?

“På det punkt ser jeg det lidt mere nøgternt. Jeg tager det ikke personligt. Det er min rolle og min opgave. Men det er klart, at man skal stive sig lidt af, når man ved, at man skal ind til et møde, som bliver virkelig stormfuldt, og hvor vi aldrig nogensinde kommer i nærheden af at blive enige.”

Så forbereder hun sig grundigt. Forberedelsen er hendes skjold mod det pres, hun ved, hun skal møde.

“Det kommer man langt med. Men på den måde er jobbet som rigsrevisor faktisk ensomt. Det skal ikke lyde som klynk, men som rigsrevisor har man ikke rigtig nogen, man kan læne sig op ad eller trække på i de situationer.”

En departementschef kan tale med andre departementschefer. Direktører for regioner og kommuner kan sparre med kolleger med samme opgaver rundt i landet. Danmark har kun en rigsrevisor.

På grund af Rigsrevisionens uafhængighed skal hun også holde sig tilbage. Ledelsesnetværk eksisterer ikke.

“Da jeg blev rigsrevisor, måtte jeg trække mig lidt ud af de personlige relationer jeg havde i mit netværk i den offentlige sektor. Jeg ville ikke risikere at blive skudt i skoene, at jeg tonede kritik ned, fordi jeg kendte en i Sundhedsministeriet, eller hvor det nu måtte være.”

Samme reaktion oplevede hun hos mange af sine bekendtskaber via arbejdet.

“Det er bare svært for alle parter. Det er også mærkeligt for dem, så det er bare noget, der følger med jobbet. Jeg har ikke kunnet gå ud og drikke øl med dem, som jeg drak øl med før.” 

Men på dage, hvor det bliver ensomt, og pressestormen kører på fulde drøn, så er det, at Rigsrevisionen som hus rykker sammen.

“Så har man altså 300 mand i ryggen. Den måde, som det her hus rykker sammen på, når tingene er svære, har jeg ikke oplevet på samme måde andre steder. Det synes jeg er ret unikt. Det giver rigtig meget, og jeg tror faktisk, det er noget af det, jeg kommer til at savne allermest.”

Livskrise præger tanker om fremtiden

Hun får tit spørgsmålet, om der er flere svindelsager nu end tidligere. Ikke mindst i kølvandet på de spektakulære svindelsager i Socialstyrelsen og Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse. Men det tror hun sådan set ikke, der er. Der er bare en anden opmærksomhed på det i dag.

“Når du kigger på den statslige forvaltning generelt, så ser det faktisk rigtig fint ud i Danmark. Når du kigger på revisionen af statsregnskabet, så har Skatteministeriet stadig problemer, men resten af vejen ser det overordnet ganske fornuftigt ud,” siger Lone Strøm.

Hun har også allerede fået spørgsmålet, hvad hun skal, når kalenderen viser maj 2022.

“Jeg har besluttet mig for, at det venter jeg lidt med at finde ud af.”

Lone Strøm har altid arbejdet meget. Det kommer hun nok også til fremover. Men alligevel er noget anderledes denne gang. Nu spøger ord som fritid og fleksibilitet mere.

For tre år siden blev hun ramt af brystkræft. Hun følte ikke selv, hun var alvorligt syg. Men lægerne sagde, hun risikerede at blive det, hvis hun ikke gjorde noget ved det.

“Når man pludselig står der og kigger på sit liv udefra og tænker på, hvis man nu ikke bliver rask, har du så nået det, som du gerne ville? Det gør noget ved en, synes jeg,” fortæller Lone Strøm.

Tanker som, hvad er det vigtige i livet, boblede frem.

“Jeg har altid fundet det vildt sjovt at have et job, hvor jeg skal arbejde 50-60 timer om ugen, men måske er jeg der, hvor jeg skal tænke i at arbejde mindre og prøve også at finde værdierne i nogle andre ting. Men nu er jeg også en, der godt kan lide at blive brugt. Så det skal heller ikke være noget retræte. Jeg skal finde noget, hvor man kan kombinere det.” 

sine@altinget.dk