Spidskandidat for Nye Borgerlige skifter til Dansk Folkeparti
Tidligere formand og spidskandidat for Nye Borgerlige melder sig ind i Dansk Folkeparti efter valget.
Tidligere spidskandidat for Nye Borgerlige Jan Skræddergaard har meldt sit ud af partiet og ind i Dansk Folkeparti.
Det skriver Dansk Folkeparti i Kolding Kommune i en pressemeddelelse.
Jan Skræddergaard har tidligere være aktiv i Dansk Folkeparti. Efterfølgende var han med til at igangsætte den lokale afdeling af Nye Borgerlige i Kolding i 2016, hvor han også var formand frem til 2020.
Om sit skifte siger han selv:
"Jeg er tilbage i Dansk Folkeparti. Et parti jeg tidligere har været aktiv i. DF er et parti der virkelig sætter mennesket først. Familien, trygheden i samfundet samt hele sundheds- og velfærdspolitikken er i højsædet."