Spansk premierminister bliver på posten

Den spanske premierminister Pedro Sánchez har besluttet at blive på posten efter at have trukket sig tilbage i et par dage.

Pedro Sánchez fortsætter som Spaniens premierminister.

Det oplyser han i en tv-tale ifølge The Guardian.

Udmeldelsen kommer efter en domstol i Madrid oplyste, at de åbner en foreløbig undersøgelse af hans kone, Begoña Gómez, der er blevet beskyldt for at bruge sin indflydelse som premierministerens kone til at skaffe sponsorer til en universitetsuddannelse, som hun ledede.

Pedro Sánchez oplyste få timer efter, at han trak sig tilbage i et par dage, for at beslutte, om han ønskede at forblive i embedet eller ej.

"Takket være den sociale mobilisering, som har påvirket min beslutning, kan jeg fortælle jer, hvad jeg allerede har sagt til vores statsoverhoved: Jeg har besluttet at blive og kæmpe endnu hårdere som premierminister," fortæller han.

Pedro Sánchez har været Spaniens premierminister i knap seks år og er formand for det spanske socialistparti.

{{toplink}}

Forrige artikel Folkekirkens Nødhjælp finder ny generalsekretær Folkekirkens Nødhjælp finder ny generalsekretær Næste artikel Tommy Ahlers afløser Connie Hedegaard som formand for Concito Tommy Ahlers afløser Connie Hedegaard som formand for Concito