Søren Krarup melder sig ud af DF

Det tidligere fremtrædende folketingsmedlem Søren Krarup forlader Dansk Folkeparti. Ifølge datteren Marie Krarup kommer hans udmelding i direkte forlængelse af hendes beslutning om at forlade af partiet. 

Endnu en prominent DF-profil forlader partiet. Det tidligere folketingsmedlem og prominente ideolog Søren Krarup melder sig mandag ud af partiet.  

Det siger hans datter Marie Krarup til Radio4.

Ifølge Marie Krarup kommer Søren Krarups exit som en direkte konsekvens af, at hun i weekenden meldte sig ud af partiet:

"Det skyldes jo, at jeg har meldt mig ud," siger hun til Radio4. 

Søren Krarup sad selv i Folketinget fra 2001 til 2011. Sammen med fætteren, det afdøde folketingsmedlem Jesper Langballe (1939-2014) blev Krarup fremhævet som en af Dansk Folkepartis tidlige chefideologer.

Ud over Søren og Marie Krarup har en lang række centrale profiler de sidste uger valgt at forlade Dansk Folkeparti. Der er blandt andet tale om det tidligere folketingsmedlem Martin Henriksen og folketingsmedlemmerne Liselott Blixt, Bent Bøgsted, Lise Bech, Karina Adsbøl og Hans Kristian Skibby. 

{{toplink}}

Forrige artikel DR's Deadline får ny vært fra P1's Slotsholmen Næste artikel Steen Trolle stopper som redaktør af DF-mediet Ditoverblik.dk