Socialdemokratiet i EU: Er Sofie Carsten Nielsen klar til at ofre den danske model?
Sofie Carsten Nielsen kalder Socialdemokratiets modstand til en lovbestemt mindsteløn i EU for navlepillende. Men det er det bestemt ikke, skriver Marianne Vind (S).
Jeg fik nær morgenkaffen galt i halsen torsdag morgen.
I en artikel på Altinget drister Sofie Carsten Nielsen (R) sig til at bruge ordene "national" og "navlepillende" om min og Socialdemokratiets modstand mod EU-lovgivning om mindsteløn.
I bedste fald er den radikale leder uvidende om de potentielle konsekvenser for vores danske model, hvis EU-Kommissionen begynder at blande sig i danskernes løn. I værste fald er hun fuldt bevidst om det og klar til at ofre den danske model på EU-integrationens alter.
Modstand mod EU-mindsteløn er ikke "navlepillende"
Den danske model er fundamentet under hele vores arbejdsmarked. I årtier har arbejdsgivere og lønmodtagere forhandlet om løn og arbejdsvilkår, og det har skabt både vækst, velstand og velfærd.
EU-lovgivning om mindsteløn vil kunne sætte alt det over styr, og derfor mener jeg absolut ikke, at der er noget navlepilleri over at være imod en europæisk mindsteløn.
Jeg er heldigvis ikke alene. Faktisk kan de fleste danske partier og juridiske eksperter se udfordringen med EU-lovgivning på dette område, og både arbejdsgivere og fagforeninger står også side om side i denne sag.
Radikale Venstre er altså ude i et bemærkelsesværdigt soloridt, når de er "åbne over for" EU-lovgivning om lønninger og ikke har "nogen hellige køer på det her område".
Mindsteløn er ikke løsningen
Et kig rundt i Europa viser desværre, at lovbestemt mindsteløn ikke løfter lønmodtagere ud af fattigdom, sådan som mange ellers tror.
21 EU-lande har allerede nationale mindstelønninger, og ingen af disse lande har særligt gode erfaringer. I Tyskland oplever man eksempelvis, at flere og flere aflønnes efter den lave mindsteløn, selvom de tidligere var ansat på en overenskomst.
Derudover er der en stor og voksende gruppe af mennesker på kanten af arbejdsmarkedet, som slet ikke vil blive omfattet af en mindsteløn.
Falske selvstændige som cykelbudene hos Wolt og chaufførerne hos Nemlig.com er nemlig ikke lønmodtagere – og derfor vil en lovbestemt mindsteløn ikke gavne dem.
Den danske model er vejen frem
Jeg er ikke modstander af idéen om et socialt Europa.
Jeg synes bare ikke, at det er specielt socialt at indføre EU-mindstelønninger på bekostning af den danske model, som historisk set har vist sig leveringsdygtig i masser af sociale fremskridt.
Derimod er det den danske model med forhandlinger mellem arbejdsmarkedets parter, som EU-Kommissionen bør søge inspiration i – og ikke den fejlslagne model med politisk fastsatte lønninger, som har accelereret udviklingen med working poor i Tyskland.
De sidste 20 år har vi set en dramatisk nedgang i antallet af organiserede arbejdstagere på EU-niveau. Derfor bør EU-Kommissionen og de europæiske regeringsledere iværksætte initiativer, som kan styrke dialogen mellem arbejdsmarkedets parter, opbygge deres kapacitet til at forhandle overenskomster og sætte hårdt ind over arbejdsgiveres forsøg på at knægte retten til at organisere sig.
Jeg er med på, at den slags ikke trækker lige så store overskrifter som glamourøse forslag om lovbestemte EU-mindstelønninger, men til gengæld kan det sikre ordentlige lønninger og bedre arbejdsvilkår for arbejdstagere i hele Europa.
R: Skatten kan omlægges yderligere fra arbejde til mursten
Red Barnet: Børnene i Sahel har brug for mere end danske specialstyrker
