Snit af målinger viser sikker nej-føring
Cecilie Gormsen | |
Print
EU-SNIT: En dag før folkeafstemningen om det danske retsforbehold fører nej-siden, viser et vægtet gennemsnit af meningsmålingerne. Men slaget er ikke tabt endnu, siger valgforsker Kasper Møller Hansen, som forudser intensiv kampagneføring det kommende døgn.
På kort tid er folkestemningen vendt, og nu tyder meningsmålingerne på et nej ved folkeafstemningen om retsforbeholdet torsdag.
Hvor et gennemsnit af meningsmålingerne mandag viste en lille føring, er situationen en dag før folkeafstemningen en helt anden. Mens 47,6 procent af vælgerne vil sige ja til den nye ordning, svarer 52,4 procent nej, viser et vægtet gennemsnit af de seneste meningsmålinger om retsforbeholdet lavet af valgforsker og professor ved Københavns Universitet Kasper Møller Hansen.
”Snittet er statistisk signifikant, så nej-siden er foran, og den er meget klart foran. Snittet bygger på alle målingerne, så det er jo rigtig mange danskere, som tilsammen er blevet spurgt, og på den måde er det et ret sikkert bud på øjebliksbilledet,” siger Kasper Møller Hansen.
Stadig usikkerheder
Der er dog stadig usikkerhedsmomenter som en stor andel tvivlere og en usikker valgdeltagelse, som kan spille ind, fortæller valgforskeren.
”Det store usikkerhedsmoment er, hvem der rent faktisk går ned og sætter sit kryds torsdag. Men målingerne er ret enige om et nej,” siger Kasper Møller Hansen.
Han fortæller, at det særligt er de unge og kvinderne, som endnu ikke har taget stilling til, hvor de skal sætte deres kryds.
”De fordeler sig nogenlunde ligeligt på det politiske spektrum mellem rød og blå , og hvis man presser dem på maven og siger, at de skal tage stilling, fordeler de sig igen ligeligt mellem ja og nej. Derfor tyder det ikke på, at tvivlergruppen faktisk bliver afgørende her, fordi de fordeler sig 50/50,” siger han.
Præcise tidligere målinger
Kasper Møller Hansen peger på, at meningsmålingerne forud for afstemningerne om patentdomstolen i 2013 og om euroen i 2000 ramte ret præcist, og dermed er det bedste bud, at det bliver et nej til at omdanne retsforbeholdet til en tilvalgsordning.
Føringen til nej-siden er ret markant, fortæller Kasper Møller Hansen, og han peger på, at hvis valgdeltagelsen kommer til at ligge på 60 procent, er der 120.000 vælgere mellem ja- og nej-siden.
”Det betyder, at ja-siden inden i morgen skal nå at flytte 60.000 stemmer. Det svarer til alle vælgere i Horsens, så det er et ret stort tal. Og det er nej-vælgere, som skal flyttes - ikke bare sofavælgerne, for de tæller ikke på samme måde,” siger Kasper Møller Hansen.
Ja-kampagne skævt fra start
Når folkestemningen er vendt og det nu ligner et nej, skyldes det særligt, at ja-kampagnen kom dårligt fra start, vurderer Altingets politiske kommentator, Erik Holstein.
” Ja-siden er meget sårbar overfor beskyldninger om en skræmmekampagne, fordi ja-partierne har gjort det før. Især ved euroafstemningen blev de opstillede skræmmebilleder ikke til virkelighed. Så selvom der har været skræmmekampagner fra begge sider, rammer det ja-kampagnen hårdest,” siger Erik Holstein.
Han peger samtidig på, at ja-kampagnen er kommet sent i gang, og dermed har nej-siden formået at få det til at handle om, hvorvidt EU skal bestemme mere.
”Alt tyder på, at folk tager stilling ud fra deres generelle holdning til EU og deres tillid til politikerne, og det er ikke til fordel for ja-siden,” siger Holstein.
Intet afgjort endnu
Ifølge Erik Holstein er det også en faktor, at det er lykkedes nej-siden at holde godt sammen og fremstå troværdigt, selvom Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Liberal Alliances har vidt forskellige ståsteder i dansk politik.
”Det har ja-siden ikke formået at udnytte. Man kunne sagtens have boret meget mere i de forskelle,” siger han.
Selvom det nye snit af meningsmålinger er signifikant, er intet afgjort endnu, slår valgforsker Kasper Møller Hansen dog fast, og ja-siden kan godt nå det endnu.
”Jeg tror virkelig, vi vil se en slutspurt uden sidestykke fra partierne for at ændre på resultatet. Der er trods alt meget på spil for dem i forhold til at give det sidste de næste 24 timer,” siger han.
Han peger på, at heller ikke nej-siden kommer til at lægge sig til at hvile på laurbærbladene, og vi derfor kommer til at se en ret intensiv kampagneslutspurt fra begge sider.
”Og med god grund, fordi vi har den her store tvivlergruppe, som kan være med til at tippe balancen til den ene eller anden sides fordel,” siger Kasper Møller Hansen.
Spørg om retsforbeholdet - Vil Danmark kunne indføre grænsekontrol efter et ja?
3. december: Josephine Fock
