Skarp bog udstiller katastroferne i 20 års krig mod terror. Og hvordan det gjorde Trump til præsident
Krigen mod terror, som Vesten indledte i kølvandet på 9/11 for 20 år siden, er en af de afgørende årsager til, at Trump kunne vinde præsidentvalget i 2016, skriver journalist Spencer Ackerman i sin formidabelt veldokumenterede bog Reign of Terror.
I en af de bedste bøger, jeg har læst om den krig mod terror, skåner Spencer Ackerman virkelig ingen:
I sin formidabelt veldokumenterede ’Reign of Terror’ – som på dansk betyder ’terror-regimet’ – udstiller forfatteren en endeløs række af selvforskyldte katastrofer, som skiftende præsidenter og europæiske medløbere er ansvarlige for:
Håbløse evighedskrige i Afghanistan og Irak, som er endt med ydmygende nederlag. Konstante brud på de idealer, som Amerika og Europa hævder, de kæmper for – retsløse indespærrede i Guantanamo, tortur i Abu Ghraib nær Bagdad og Bagram-basen nær Kabul. Overvågning af egne borgere i et hidtil uset omfang, som ingen længere kan styre.
Det er, som om, skriver Ackerman, der har dækket krigen mod terror overalt på kloden de forløbne to årtier, at Vesten hver eneste gang, den fik chancen, valgte den forkerte løsning. Hver gang, vi kunne støde mulige venner fra os, gjorde vi det med en laserstråles præcision, konstaterer han, mens han igen og igen påpeger hykleriet i Vestens ageren.
Det er, som læseren givet har bemærket, en venstreorienteret analyse, som Ackerman, kendt fra blandt andet The Guardian og The New Republic, abonnerer på. Han og hans ligesindede – anført oprindeligt af SF’s Holger K. Nielsen herhjemme – har imidlertid haft så meget ret i deres historiske advarsler mod krigen mod terror, at det giver god mening. Vi kender jo de andres synspunkter - anført af Anders Fogh Rasmussen herhjemme - til hudløshed.
Ingen gidsler
Ackerman tager imidlertid ingen gidsler i sin bog. De, der måtte tro, at han giver mest skyld til George W. Bush og Donald Trump, bliver skuffede – for der er mindst lige så hårde håndkantsslag til Barack Obama, Hillary Clinton og Joe Biden. De er, mener han, mindst lige så ansvarlige for, hvad han åbenlyst betragter som brud på alt, hvad USA bør stå for. Enten ved deres faktiske handlinger (evindelige drone-angreb) eller deres manglende handlinger (fravær af opklaring af amerikansk tortur.)
Kombinationen af, at USA har tabt krigene; ladet Islamisk Stat, al-Qaeda og Taleban genrejse og brudt alle retsstatens principper undervejs, har udstillet svaghed og hykleri, som stormagterne Kina, Rusland og måske Iran kan udnytte. Den moralske overhånd, som USA havde erobret efter Den Kolde Krig, er formøblet, konstaterer forfatteren.
Ackerman beskriver i et overbevisende kapitel, hvordan USA og med dem dets vesteuropæiske allierede befandt sig ’i en tilstand af triumfalisme’, da Den Kolde Krig var slut. Troen på egen overlegenhed – trods 9/11 – var så stærk, at der ikke var plads til modargumenter og opposition, da først fjenden skulle knuses. Ingen turde sige nej.
De neokonservative i og omkring George W. Bush – høge som vicepræsident Dick Cheney, forsvarsminister Donald Rumsfeld, toprådgiver Paul Wolfowitz – troede vitterligt på, at de kunne bombe sig til demokrati i det, de døbte ’Stor-Mellemøsten’. Da det viste sig at være sværere end som så, begyndte de at tillade tortur og indespærringer uden rettergang. Det var et skråplan, men det var kun begyndelsen – for i krigen mod terror var alt længe tilladt.
Obama, der som bekendt modtog Nobels fredspris på forventet efterbevilling nærmest inden, han var tiltrådt, begik ifølge Ackerman også utilgivelige fejl. Den største efter forfatterens mening, da han ikke erklærede krigen mod terror for omme, da Osama bin Laden i maj, 2011, blev fundet og dræbt af amerikanske jægersoldater. Der kunne USA have stoppet. I stedet trak krigen endnu et årti ud.
Hjalp Trump til magten
Alle de katastrofer, som krigen mod terror har ført til, var også, mener forfatteren, en af de afgørende årsager til, at Trump kunne vinde præsidentvalget i 2016. Han forstod – før den politiske elite på begge sider i Washington – at et flertal af amerikanere var imod evighedskrigene. Han gik hårdere til værks – ikke mindst med sit forslag om at indføre et totalt indrejseforbud for muslimer til USA - men ifølge Ackerman var det i virkeligheden en naturlig konsekvens af forgængernes politik.
De ansvarlige i regeringer, i ministerierne og andre steder her i landet, som i dag og i de forløbne par årtier alt for ofte har råbt ’Krig!’ og ’Mere overvågning!’, burde tage sig den tid, det tager at læse Ackermans samlede fremstilling af 20 års krig mod terror. Det ville i givet fald udfordre mange af de dogmer, der har defineret Danmarks kurs.
Niels Frid anmelder: Ny bog om Kulturministeriets første 60 år er udsøgt læsning
Boganmeldelse: Bomholt har ikke fået den biografi, han har fortjent
