Skal børn kunne få hormoner til kønsskifte? DF anklager Løhde for at acceptere "medicinske forsøg på børn"
Sundhedsministeren vil lade det være op til lægerne at vurdere, hvorvidt børn skal henvises til udredning for diagnosen kønsdysfori. Dansk Folkeparti mener dog, at regeringen fra politisk side bør forbyde behandlingen for børn og unge under 18 år.
At man i Danmark behandler børn og unge for kønsdysfori, kan ende med at blive en skandale på linje med tvangssteriliseringen af kvinder på Sprogø.
Sådan lyder advarslen fra Dansk Folkeparti.
Kønsdysfori er en anerkendt diagnose, som betyder, at en persons kønsidentitet ikke stemmer overens med det køn, man er blevet tildelt ved fødslen. Siden 2016 har børn og unge under 18 år kunnet modtage hormonbehandling i Danmark. {{toplink}}
De to DF’ere, sundhedsordfører Mette Thiesen og kultur- og kirkeordfører Mikkel Bjørn, havde tirsdag kaldt sundhedsminister Sophie Løhde (V) i samråd for at høre, hvad ministeren mener om behandling af børn og unge med kønsdysfori.
Indkaldelsen begrundede de to DF’ere med, at "børn ikke skal spændes for de voksnes kønspolitiske vogn" – og kaldte desuden kønsskifte af børn for "woke-vanvid".
Sundhedsministeren appellerer til, at beslutningen skal bero på en sundhedsfaglig vurdering, mens Dansk Folkeparti mener, at behandling af kønsdysfori skal være ulovligt for børn og unge under 18 år.
"Det er ret vildt, at man begynder at acceptere medicinske forsøg på børn. I den her debat bliver der nævnt, at man har tiltro til sundhedsmyndighederne. Det havde man også under thalidomid-skandalen," sagde Mette Thiesen på samrådet og fortsatte:
"Jeg håber heller ikke, at ministeren mener, at det var en særlig god idé at sterilisere dem, man dengang kaldte åndssvage, på Sprogø."
Thalidomid-skandalen førte til mere end 10.000 misdannede børn i 46 lande, da det beroligende og kvalmestillende lægemiddel thalidomid viste sig at forårsage alvorlige fosterskader.
Færre får hormonbehandling
Sundhedsminister Sophie Løhde understregede, at hun ikke brød sig om retorikken og sprogbrugen i debatten. Det lå også ministeren på sinde at tydeliggøre, at ingen børn i Danmark er blevet tilbudt kirurgi på baggrund af et behandlingstilbud.
"Det er helt afgørende, når det handler om hjælp og behandling til børn og unge, som har det rigtig skidt, at det bygger på en faglig vurdering og et fagligt funderet grundlag," sagde Sophie Løhde og tilføjede:
"Om den vurdering af hvert enkelt barn indebærer, at der er behov for en sundhedsfaglig hjælp, er en opgave for lægerne. Det tror jeg i al beskedenhed, at de er dygtigere og bedre til at vurdere end jeg som politiker."
Desuden forklarede ministeren, at man i Danmark – inspireret af blandt andet Sverige – på det seneste har sendt færre børn videre til hormonbehandling, end tilfældet har været tidligere.
"Region Hovedstaden har oplyst, at de på baggrund af egne erfaringer og den opdaterede retningslinje fra Sverige er blevet mere tilbageholdende med at tilbyde hormonbehandling end tidligere. Jeg finder det positivt, at der reageres på forskning og erfaringer – både egne og udenlandske – og at erfaringerne fører til justeringer," sagde Sophie Løhde.
Ministerens svar blev dog ikke modtaget vel hos Dansk Folkeparti, som mener, at Danmark ved at tillade behandlingen nærmest begår overgreb mod børnene.
"Det handler om at tage ansvar for børns grundlæggende sikkerhed og tryghed og retten til at vokse op som et voksent menneske og få børn i fremtiden, uden at voksne mennesker har foretaget maltrakteringer af deres kønsorganer i en alder, hvor de ikke er i stand til at træffe velovervejede, voksne beslutninger," sagde Mikkel Bjørn.
"Absurd form for ansvarsfremlæggelse"
Samrådet endte i en lettere absurd diskussion om, hvorvidt regeringen har taget stilling til spørgsmålet om kønsdysfori eller ej.
Når Sophie Løhde siger, at det i sidste ende må bero på en lægefaglig vurdering, nægter hun at tage stilling, mener Dansk Folkeparti.
"I forlængelse af ministerens logik kunne man også bare lade det være op til en lægefaglig vurdering, om man skulle give aktiv dødshjælp til børn. Det er en absurd form for ansvarsfralæggelse," sagde Mikkel Bjørn og fortsatte:
"Det er vores opgave som folkevalgte at træffe de her skelsættende beslutninger om børn. Ministeren bliver ved med at gentage, at hun stoler på de lægefaglige vurderinger, men essensen er, at der ikke er noget lægefagligt grundlag, hvorpå læger kan forudsige om de børn, der får den her form for behandling, fortryder."
Sophie Løhde købte ikke den præmis – og virkede til sidst relativt opgivende på debattens vegne.
"Det er helt fair, at der er en politisk uenighed, og måske er det den politiske uenighed, man skulle starte med at anerkende fra Dansk Folkepartis side. Regeringen har taget stilling. Vores stillingtagen er, at når det gælder spørgsmål om behandling på det her område, må og skal det bero på et lægefagligt grundlag," lød det fra ministeren.
Til sidst konkluderede Mette Thiesen, at hun ikke gik opløftet fra samrådet. {{toplink}}
Korruptionsanklaget tidligere næstformand i EU-Parlamentet sendes i husarrest
Vanopslagh har overtaget 50.000 utilfredse Venstre-vælgere siden valget. Hvad kan han bruge dem til?
