Skærpede voldsstraffe slår ikke igennem ved domstolene

BAGGRUND: Selvom Folketinget ønskede 33 procents højere straffe for vold og voldtægt, er straffen for alvorligere vold kun steget med 6 procent ved domstolene. Kun når det gælder voldtægt, har domstolene fulgt Folketingets intentioner.

9,2 procent.

Det er den andel af strafferammen, der blev udnyttet, når den gennemsnitlige ubetingede fængselsstraf for "alvorlig vold" blev udmålt ved domstolene i 2012. Ti år efter et stort flertal af Folketinget i 2002 vedtog skærpede voldsstraffe, lå gennemsnitsstraffen således fortsat på under en tiendedel af strafferammens maksimum.

Tallene stammer fra Danmarks Statistik og giver et noget andet perspektiv på straffene for personfarlig kriminalitet end det billede, Justitsministeriet via flere medier har tegnet gennem de seneste måneder.  

Langtfra i mål
Sammenligner man med domspraksis det sidste år, inden et stort flertal i Folketinget skærpede voldsstraffene i 2002, er det mest opsigtsvækkende, at straffen for alvorligere vold efter § 245 stort set ikke har rokket sig. Vold efter § 245 er i straffeloven defineret som "legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter eller mishandling".

Det var ikke mindst sådanne grove voldssager, man politisk ønskede at stramme op over for, da loven blev skærpet. Men i praksis har skærpelsen kun været rent symbolsk.

I 2001 var gennemsnitsstraffen ved en dom for alvorligere vold på 189 dage. I 2012 var den steget med kun 12 dage til 201 dage. Til sammenligning er straffemaksimum på 2190 dage - eller 6 år.

Dermed er domstolene meget langt fra at opfylde politikernes ønske om en forhøjelse af voldstraffen med en tredjedel - fra et niveau, der tilmed var ekstremt lavt i forhold til strafferammen.

I forhold til alvorligere vold udgør domstolenes ekstra 12 dage kun en stigning på godt 6 procent. Men politikerne ønskede en stigning på 33 procent.

Dødsvold
Ved den mest almindelige voldsparagraf, § 244, har man heller ikke nået målet om en stigning på en tredjedel. Her er gennemsnitsstraffen steget fra 72 dage i 2001 til 90 dage i 2012. Det er en stigning på 25 procent.

Den mest alvorlige voldsparagraf er § 246, der blandt andet omhandler invaliderende vold og dødsvold. Her er straffen steget fra et snit på 50,7 måneder i 2001 til 63,0 måneder i 2012. Det er en stigning på 24 procent.

Men da det heldigvis er ret få voldssager, der er så bestialske, at de falder under § 246, svinger gennemsnitsstraffen her meget år for år. Så sent som i 2010 var gennemsnitsstraffen således under niveauet for 2001. Derfor giver et gennemsnit af straffen over de sidste fem år et mere retvisende billede. Her er snittet nede på 56,4 måneder. Og så er den gennemsnitlige stigning efter denne voldsparagraf nede på 11 procent.

Ud over domstolenes tendens til at ignorere den højeste del af strafferammen ved personfarlige forbrydelser er anklagemyndighedens tilbageholdenhed ligeledes en medvirkende årsag til de fortsat lave voldsstraffe. 

Ser strengere på voldtægt
Samtidig med skærpelsen af strafferammerne for vold blev straffen for voldtægt ligeledes hævet i 2002. Her var situationen den, at domstolene helt af sig selv - uden nogen som helst rygdækning fra Folketingets politikere - havde nedsat de udmålte straffe for voldtægt gennem en årrække.

Det førte umiddelbart før regeringsskiftet i 2001 til flere opsigtsvækkende voldtægtsdomme, herunder en meget omstridt dom fra Aarhus, hvor gerningsmændene til en gruppevoldtægt af en ung pige i første omgang slap med tre måneders fængsel ved byretten.

På linje med de tre voldsparagraffer skulle straffen for voldtægt derfor hæves med en tredjedel. Og på det område er den af Folketinget ønskede skærpelse med en tredjedel slået igennem ved domstolene.

Således er gennemsnitsstraffen steget fra 14,8 måneder i 2001 til 23,5 måneder i 2012. Det er endog en stigning på mere end en tredjedel. Kigger man samlet set over de sidste tre år, ligger stigningen tættere på en tredjedel.

Domstolene er ganske vist også her milevidt fra at nærme sig strafferammens maksimum på 8 år - og i særlig grove tilfælde 12 år. Og Folketingets skærpelse af straffen med en tredjedel tog udgangspunkt i et meget lavt niveau. Alligevel kan dommerne med rette sige, at de på dette område loyalt har fulgt de folkevalgtes erklærede mål ved lovændingen.

Men når det gælder vold, er der absolut intet, der tyder på, at domstolene vil følge intentionerne med Folketingets skærpelse fra 2002. Den situation vil efter al sandsynlighed føre til nye konfrontationer mellem den dømmende og den lovgivende magt, hvis det politiske flertal skifter ved næste folketingsvalg.

Forrige artikel Løkke: Jeg forstår forargelsen Løkke: Jeg forstår forargelsen Næste artikel Regnefejl undergraver gevinster ved gylle-låg Regnefejl undergraver gevinster ved gylle-låg