Skaarup kræver ministersvar om voldsstraffe

KORT NYT: Dansk Folkepartis Peter Skaarup har bedt justitsminister Morten Bødskov (S) kommentere Altinget.dk-artiklen "Skærpede voldsstraffe slår ikke igennem ved domstolene".

Justitsminister Morten Bødskov (S) skal nu redegøre for, hvorfor skærpede voldsstraffe ikke slår igennem ved domstolene.

I en baggrundsartikel kunne Altinget | Christiansborg mandag fortælle, at straffen for alvorligere vold kun er steget med seks procent ved domstolene, til trods for at Folketinget har ønsket 33 procents højere straffe for vold og voldtægt.

Gennemgangen af tallene viser, at gennemsnitsstraffen ti år efter et stort flertal af Folketinget i 2002 vedtog skærpede voldsstraffe fortsat ligger på under en tiendedel af strafferammens maksimum.

Oplysningerne i artiklen har nu fået Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Skaarup, til at bede justitsminister Morten Bødskov kommentere artiklen og redegøre for, hvad ministeren agter at foretage sig, "således at idømte straffe svarer til den lovgivning, Folketinget udstikker".

Læs artiklen her

Forrige artikel Søvndal opereret for blodprop Søvndal opereret for blodprop Næste artikel Forslag: Dagpenge til iværksættere skal skabe vækst Forslag: Dagpenge til iværksættere skal skabe vækst