Sigrid Friis: Jeg undervurderede Trump

KOMMENTAR: Det er ingen hemmelighed, at jeg ikke ligefrem havde tillid til Trump, da amerikanerne skulle til stemmeurnerne for et år siden. Men måske tog jeg fejl, skriver Sigrid Friis, formand for Radikal Ungdom.

Nu markeres etårsdagen for Donald Trumps indsættelse som den 45. præsident i USA – så lad os prøve at spole tiden lidt tilbage.

Jeg er ung og radikal, og jeg havde ikke ligefrem tillid til Trump, da amerikanerne skulle til stemmeurnerne for at vælge ny præsident. Hans voldsomme temperament, hårde udmeldinger om internationalt samarbejde, evige appel til den laveste fællesnævner, nedladende kommentarer om kvinder og hans forvrængede fremstilling af medierne placerer ham altså ikke ligefrem højt på min idolliste. Men måske tog jeg fejl?

I november 2016 stod jeg i Virginia, midt i den amerikanske valgkamps endelige slutspurt. Her ventede jeg ligesom hundredvis – måske endda tusindvis – af vælgere i en timelang kø, der strakte sig nærmest en kilometer ned ad den mørke landevej. Alle blev scannet som i en lufthavn og bedt om at efterlade våben udendørs (!). Jeg skulle til republikansk ralley – Donald Trump skulle nemlig tale lige her i denne lade selvsamme aften.

I mit hoved foregik en lille kamp, men nysgerrigheden efter at ”se giraffen” vandt over tilbageholdenheden over for den mand, jeg havde læst så uendeligt meget om i valgkampen. Mon han ville opføre sig lige så vildt og ”politisk ukorrekt”, som jeg forestillede mig? Hvordan ville de fremmødte vælgere se ud, klæde sig og opføre sig?

Der duftede af savsmuld, og jeg havde det som et barn på vej i cirkus – jeg vidste slet ikke, hvad jeg skulle forvente. Nysgerrigheden blev dog snart erstattet af uanede mængder utålmodighed, for efter fem timers ventetid i Virginias novemberkulde var der intet spor af showets stjerne. Med jævne mellemrum lød en kvindelig speaker-stemme fra højtalerne og forsikrede os om, at Trump skam var på vej: ”just be patient” – "hav tålmodighed". Jeg følte mig drevet rundt i manegen.

Klokken passerede midnat, temperaturerne blev lavere, og så var det, jeg sagde disse ord til en radikal rejsemakker: ”Ej, lad os tage tilbage til byen. Vi har ventet i timevis, og helt ærligt: Om få måneder har alle glemt Trump. Så er han bare en tilfældig klovn, der troede han kunne blive USA’s præsident”.

Så vi satte os ind i en Uber og forlod cirkusset med uforettet sag: Vi fik hverken set eller hørt Trump tale.
Og nu er det altså ét år siden, han formelt blev indsat som præsident.

Her gik det op for mig, hvor grueligt jeg havde undervurderet ham. For selvom Donald Trump ikke spiller efter de gængse politiske regler, selvom han bryder alle normer for opførsel og sprogbrug, og selvom han er vanvittig utilregnelig, så taler han til mennesker på en måde, så man føler sig hørt.

Dén evne skal man ikke undervurdere, og dén evne ville jeg ønske jeg havde oplevet first hand, da jeg havde chancen i Virginia.

--------

Sigrid Friis Proschowsky (født i 1994) er landsformand for Radikal Ungdom. Hun studerer p.t. statskundskab på Københavns Universitet. I 2017 blev hun nr. 2 i det årlige danmarksmesterskab i debat. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.

Forrige artikel Bertel Haarder: De nye integrationskrav er for alvor et paradigmeskift Bertel Haarder: De nye integrationskrav er for alvor et paradigmeskift Næste artikel Maria Gjerding: Udflytning ligner en sort regerings forsøg på at stække miljøet Maria Gjerding: Udflytning ligner en sort regerings forsøg på at stække miljøet