SF's folketingsgruppe har konstitueret sig
ORDFØRERSKABER: Efter formandsvalget og ministerrokaden har SF's folketingsgruppe konstitueret sig. Özlem Cekic er ny sundheds- og forebyggelsesordfører, mens Anne Baastrup overtager Holger K. Nielsens plads i Folketingets Præsidium.
Det fremgår af en pressemeddelelse fra partiet.
Hun er på dagens gruppemøde udpeget som sundheds- og forebyggelsesordfører. Derudover kommer hun også til at repræsentere SF i § 71-udvalget, der beskæftiger sig med psykiatri.
Finansordfører Jonas Dahl overtager pladsen som forsvarsordfører efter Holger K. Nielsen, der er blevet forfremmet til skatteminister. Den ny gruppeformand Anne Baastrup overtager til gengæld Holger K. Nielsens plads i Folketingets Præsidium, mens fhv. erhverv- og vækstminister Ole Sohn bliver ny kulturordfører.
Karina Lorentzen overtager posten som erhvervsordfører efter Annette Vilhelmsen, som efter sin formandssejr er blevet minister på området.