SF-profil får nye ordførerskaber

Jacob Mark genoptager sine ordførerskaber på børne- og uddannelsesområdet efter længere tids stressygemelding. Samtidig får han et nyoprettet FGU-ordførerskab. 

I starten af juni vendte SF-profilen Jacob Mark tilbage til dansk politisk efter længere tids stresssygemelding. Nu har han overtaget sine gamle ordførerskaber, men i samme ombæring bliver han ordfører for den forberedende grunduddannelse (FGU). 

Det siger han til A4 Uddannelse.

Jacob Mark har da også set frem til at vende tilbage til børne- og uddannelsesområdet: 

"Det er rigtig dejligt at være tilbage og arbejde med børne- og undervisningspolitik. På de tidspunkter jeg havde det dårligst under min sygemelding, var det hele tiden udsigten til at arbejde med områderne børn og undervisning, der motiverede mig til at få det bedre igen," fortæller han.

Mens han har været sygemeldt, har Astrid Carøe haft ansvaret for børne- og undervisningsområdet for SF.

Forrige artikel Endnu et folketingsmedlem melder sig ud af DF Endnu et folketingsmedlem melder sig ud af DF Næste artikel TV2 News henter udlandschef hos Kristeligt Dagblad