SF-formand i Nyborg trækker sig

Den tidligere folketingskandidat og nuværende formand for SF i Nyborg, Iben Bohr, vil ikke fortsætte i spidsen for lokalafdelingen efter næste generalforsamling.

Når vi kommer til marts, venter der en udskiftning på formandsposten for SF i Nyborg.

Den nuværende lokalformand, Iben Bohr, der også var kredsens folketingskandidat i en periode, takker nemlig af ved partiets ordinære generalforsamling i foråret.

Allerede nu overlader hun ansvaret til Elsa Knudsen som fungerende formand i den mellemliggende periode.  

Men den store opgave for en ny formand ligger klar: SF i Nyborg skal genrejses frem mod kommunalvalget i 2017, hvor der skal rettes op på den svundne vælgeropbakning, partiet inkasserede ved sidste valg.

Forrige artikel Hans Chr. Thoning genopstiller ikke til Folketinget Næste artikel Ny SF-formand i Køge