SF: Alle danskere skal kunne blive testet for PFAS i blodet

Tilbud om test af borgere haster mest i områder, hvor borgerne bor tæt på kendt forurening. Men et generelt tilbud om test giver syn for, hvor der kan være ukendte forureningskilder, skriver Kirsten Normann Andersen (SF).

Det er en mærkesag for os at få sat turbo på forskning i stoffer og materialer, som påvirker vores sundhed.

Vi ved godt, at kemi er en stor del af vores dagligdag, men det er stort set umuligt at holde et vågent øje med skadelige stoffer. Og jeg tror, at mange gerne så en langt mindre liberal tilgang til brugen af kemi i hverdagsprodukter. Og der er i den grad brug for mere forskning i forhold til konsekvenserne for vores sundhed.

PFAS-forureningen er for mange en øjenåbner for, hvorfor det er vigtigt. Overalt på kloden har vi været udsat for evighedskemikalierne i form af brandskum, pizzabakker, regntøj og mange andre produkter, som har forurenet mennesker og naturen, og som nu truer vores grundvand og vores sundhed.

Det er et gigantisk wake up call, som vi skal tage dybt alvorligt – af flere årsager. Hverken i Danmark eller på resten af kloden har vi styr på hotspots, udledninger eller spredning. Der er derfor en begrundet bekymring hos danskerne, uanset om de bor oven på et kendt hotspot eller ej.

SF ønsker fuld åbenhed og adgang til information

Alle danskere har PFAS i kroppen. Derfor foreslår vi også, at alle danskere skal have mulighed for at få testet deres blod for PFAS.

Tilbud om test af borgere haster naturligvis mest i områder, hvor borgere bor nær ved kendt forurening. Men med et mere generelt tilbud om test får vi også syn for, hvor der eventuelt er ukendte forureningskilder, og på den måde kan vi måske også lykkes at identificere dem, år før vi ellers ville have fundet dem.

Tilbud om test er naturligvis ikke gratis. Men dels må man forvente, at prisen per test vil falde, i takt med at vi skal teste mange. Tilmed foreslår vi i SF en afgift på anvendelse af PFAS – indtil et egentligt forbud kan træde i kraft.

Vi har imidlertid heller ikke noget overblik over de omkostninger, som er forbundet med sygdom, som følger af PFAS-forurening. Vi har allerede set indikationer på, at forhøjet kolesterol kan være forårsaget af PFAS-forurening. Og senest har forskere påvist en sammenhæng mellem PFAS-forurening og alvorlig sygdom som følge af smitte med corona.

Jeg frygter desværre, at vi vil se flere af den slags sammenkædninger over tid, hvor kemi er årsag til sygdom eller forværring af sygdom. Og ingen har endnu overblikket over, hvordan PFAS har påvirket miljø og natur.

Vi kan ikke bekæmpe kemi med hemmelighedskræmmeri

PFAS i kroppen udskilles angiveligt meget langsomt, og indtil videre har vi ikke metoder til at forbedre udskillelsen.

Jeg forstår derfor også godt, hvis nogle forskere er tilbageholdne med oplysninger og tilbud om test – for det kan være en svær viden at håndtere, når vi hverken har behandlingstilbud eller i øvrigt god forebyggelse i forhold til yderligere påvirkning. Det er et reelt etisk dilemma.

Omvendt er jeg tilhænger af åbenhed og ærlighed. Vi bekæmper ikke kemi med hemmelighedskræmmeri. Tværtimod tror jeg, at åbenhed vil gøre os alle sammen mere bevidste om, hvordan kemi påvirker vores sundhed – når det bliver almen viden, som vi hver især kan forholde os til.

Lad os få en åben debat, så vi også kan bekæmpe forurening effektivt – sammen.

Forrige artikel Fængselsforbundet: Vi har i lang tid spejdet efter lovgivning, som kan beskytte mod den voldsomme chikane Fængselsforbundet: Vi har i lang tid spejdet efter lovgivning, som kan beskytte mod den voldsomme chikane Næste artikel Replik: Når Mads Strange mansplainer, føler han sig i sin gode ret til at tale ned til kvinder Replik: Når Mads Strange mansplainer, føler han sig i sin gode ret til at tale ned til kvinder