Seniortænketankens anbefalinger: Sådan får vi flere til at arbejde længere

RAPPORT: Efter halvandet års arbejde har Seniortænketanken offentliggjort 20 anbefalinger til, hvordan seniorer i højere grad end i dag kan fastholdes på arbejdsmarkedet. Se anbefalingerne her. 

Pensionsselskaberne skal give seniorer råd om mulighederne for at blive længere i job. Folk over folkepensionsalderen skal have bedre hjælp til at søge job. Og der skal indgås et partnerskab mellem regeringen og aktører på området om at få seniorer til at arbejde længere.

Sådan lyder nogle af de 20 anbefalinger fra 'Seniortænketanken for et længere & godt seniorarbejdsliv', som torsdag har offentliggjort sine bud på, hvordan vi bedre fastholder seniorer i job. Rapporten er kulminationen på halvandet års arbejde, hvor tænketanken har arbejdet ud fra en langsigtet målsætning om at få flere 60-70-årige til at blive på arbejdsmarkedet.

 

 Se Seniortænketankens 20 anbefalinger her.

Ifølge rapporten ville det give cirka 12.800 flere hænder på arbejdsmarkedet, hvis vi kan få en femtedel af de seniorer, der i dag går på folkepension, til at arbejde et ekstra år på fuldtid. Og det ville give cirka 6.900 flere hænder, hvis de arbejdede 20 timer om ugen et år ekstra.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) glæder sig til at se nærmere på de enkelte anbefalinger.

”Generelt skal vi gøre mere for, at dem, der kan og har lyst, bliver længere på arbejdsmarkedet. Her ligger et stort uudnyttet potentiale, som kan gøre vores samfund rigere og give os mulighed for at prioritere velfærden. Udviklingen er i gang – men vi skal have endnu flere med. Seniorerne har erfaring og kompetencer, som jeg håber, i højere grad vil blive anerkendt bredt,” siger han i en pressemeddelelse fra Beskæftigelsesministeriet.

,

Forrige artikel Trine Bramsen: Vi skal være parat til at hjælpe Sverige og Finland Trine Bramsen: Vi skal være parat til at hjælpe Sverige og Finland Næste artikel Opbakning til seniorpolitikker og pensionskommission: Se reaktionerne på Seniortænketankens anbefalinger Opbakning til seniorpolitikker og pensionskommission: Se reaktionerne på Seniortænketankens anbefalinger