Seniorforsker valgt som medlem af FN’s Torturkomité

Peter Vedel Kessing, der er seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder, skal fortsætte sin indsats mod tortur som medlem af FN's Torturkomité i perioden 2024-2028. Han har tidligere været én af komitéens ti uafhængige eksperter.

Peter Vedel Kessing, der er seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder, er blevet valgt som medlem af FN’s Torturkomité for perioden 2024-2028.

Det oplyser Institut for Menneskerettigheder i en pressemeddelelse. 

FN's Torturkomité er dog langt fra ukendt territorie for Peter Vedel Kessing. Han overtog i 2021 Danmarks plads som én af komitéens ti uafhængige eksperter fra Jens Modvig fra Dignity. 

”Jeg glæder mig til at gøre alt, hvad jeg kan for - sammen med de mange stærke antitorturkræfter i Danmark - at fremme det vigtige arbejde mod tortur, umenneskelig og nedværdigende behandling,” udtaler Peter Vedel Kessing.

Kessing er ph.d. i folkeret og har specialiseret sig inden for tortur, politi og fængsler, væbnet konflikt, terrorisme og menneskerettigheder. Han har siden 2009 været medlem af Danmarks national forebyggelsesmekanisme mod tortur (Opcat).

Forrige artikel Dødsfald: Tidligere formand for Danmarks Olympiske Komité Niels Holst-Sørensen (100) Dødsfald: Tidligere formand for Danmarks Olympiske Komité Niels Holst-Sørensen (100) Næste artikel SF’er udpeget som chefforhandler for EU-direktiv SF’er udpeget som chefforhandler for EU-direktiv