EjendomDanmarks bestyrelse får nye medlemmer

EjendomDanmark slår to bestyrelser sammen og får seks nye bestyrelsesmedlemmer. 

Som led i en omstrukturering slår erhvervsorganisationen EjendomDanmark to bestyrelser sammen. 

Det skriver EjendomDanmark i en pressemeddelelse. 

Den nye struktur skal give bestyrelsen mere frie rammer til at organisere sig.

”Det er helt centralt, at vi som erhvervsorganisation er virkelig tæt på vores medlemmer og at bestyrelsen repræsenterer en bred pallette af dygtige folk. Jeg er særlig glad for, at så mange har ønsket at bidrage, så vi sammen kan gøre en forskel for vores branche," skriver EjendomDanmarks formand Henrik Dahl Jeppesen.

I forbindelse med sammenlægningen indtræder seks nye medlemmer i  bestyrelsen.

De nye medlemmer er:
Flemming Bæk Engelhardt fra Topdanmark,
Kristian Krogh fra Thylander Gruppen A/S,
Martin Vang Hansen fra ATP Ejendomme,
Tonny Nielsen fra Fokus Asset Management A/S,
Thomas Windtberg fra Taurus Ejendomsadministration og
Trine Wagner fra Wagner Ejendomme ApS.

Henrik Dahl Jeppesen fra DEAS er genvalgt som formand og Boris Nørgaard Kjeldsen fra Dades som næstformand.

Forrige artikel Dansk Erhverv får museumsdirektør i bestyrelsen Næste artikel Ny spidskandidat for Venstre skal udfordre Bundsgaard