Sekretariatsleder forlader S

Socialdemokraternes sekretariatsleder på Christiansborg, Louise Høst, forlader sin stilling. Hun afløses af partisekretær Lars Midtiby.

Louise Høst forlader jobbet som sekretariatsleder for Socialdemokraterne til fordel for et job hos Metroselskabet.

Det oplyser partisekretær Lars Midtiby til bt.dk onsdag. Lars Midtiby sætter sig selv i den ledige stol, som han vil varetage samtidig med jobbet som partisekretær.

Louise Høst er 37 år. Hun har tidligere været pressechef i LO, ligesom hun har været chefkonsulent i overborgmesterens sekretariat på Københavns Rådhus. Hun er uddannet cand.scient.pol. fra Københavns Universitet, og så har hun en master i Political Campaign Management fra New York University.

Forrige artikel Fagforeningsmand er ny folketingskandidat for SF Næste artikel Vestager tager rådgiver med til Bruxelles