Sampension henter ny kommunikationsdirektør fra TrygFonden

Michael Carlsen forlader sin direktørpost hos TrygFonden og Tryghedsgruppen til fordel for at stå i spidsen for Sampensions kommunikationsindsats.

Fra 1. maj sætter Michael Carlsen sig i direktørstolen med ansvar for Sampensions kommunikation, oplyser pensionsselskabet i en pressemeddelelse.

Som ny frontfigur for selskabet kan Michael Carlsen trække på erfaringer fra sin seneste direktørstilling hos Tryghedsgruppen og Trygfonden. Her har han de seneste fem år sat retningen for kommunikationen.

Forinden da bestred han gennem fem år posten som presse- og kommunikationschef i Pensiondanmark.

Michael Carlse kan derudover trække på sine erfaringer med at dirigere kommunikationsindsatser i medieuniverset fra en årrække som blandt andet mediechef for Dansk Industri.

Med de erfaringer i ryggen afløser Michael Carlsen den nuværende kommunikationsdirektør Søren P. Espersen.

Forrige artikel Fhv. forsvarschef afløser Munch som JP/Pol-formand Fhv. forsvarschef afløser Munch som JP/Pol-formand Næste artikel Generalmajor tildeles kommandørkors og brigadechef får ridderkors