Sahl-Madsen: Kandidater skal gøres mere erhvervsparate

UDDANNELSE: Universiteternes uddannelser skal i højere grad målrettes mod at få kandidaterne i job. Videnskabsministeren vil have de studerende til at tage udgangspunkt i erhvervslivet, når de skriver opgaver. Absurd detailstyring, mener S.

Det skal være slut med at uddanne kandidater til arbejdsløshed. Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (K) vil forpligte universiteterne til i langt højere grad at målrette deres uddannelser mod at få kandidaterne gjort spiselige for arbejdsmarkedet.

"Når man tager en femårig uddannelse, skal man kunne anvende den bagefter. Det er vigtigt og værdigt, både for den enkelte kandidat og samfundet, som betaler for uddannelsen," siger Charlotte Sahl-Madsen.

At få målrettet uddannelserne, så kandidaterne bliver mere erhvervsparate, er en mærkesag for videnskabsministeren. Også i de nuværende forhandlinger om universiteternes udviklingskontrakter.

"Det står meget højt på min prioriteringsliste," slår hun fast.

Charlotte Sahl-Madsen vil blandt andet arbejde for, at alle universiteter med inspiration fra handelshøjskolerne sørger for, at de studerende kommer ud i en privat eller offentlig virksomhed, når de skriver større opgaver. Her kan en konkret case så være udgangspunktet for opgaven.

"På vores business-schools er der mange opgaver, som bliver løst ude i erhvervslivet, og det kunne vi sprede yderligere til de øvrige universiteter. Det at komme uden for universitetet og løse sine opgaver er en vigtig øvelse i, hvordan man kan anvende den viden, man tilegner sig," siger Charlotte Sahl-Madsen.

Bliver måske et krav for alle
Hun afviser ikke, at gøre det til et opgavekrav på alle uddannelser, sådan som det er på handelshøjskolerne.

"Nu er vi midt i forhandlingerne, og der ligger ikke nogen afgørelse. Men det kunne godt være en mulighed," siger Charlotte Sahl-Madsen.

Hun vil også arbejde for, at karrierevejledning bliver en mere integreret del af hele uddannelsen.

"Det er vigtigt, at vi i løbet af uddannelserne og ikke kun i slutningen hele tiden sikrer, at kandidaterne bliver bevidste om, hvordan deres viden kan omsættes i det job, de måtte få efterfølgende. Det skal de studerende hele tiden udfordres på og gøres bevidste om," siger ministeren.

Hun afviser dog at regulere optaget på de mest smalle uddannelser fra centralt hold.

"Der er nogle smalle uddannelser, hvor vi uddanner rigtig mange flere, end vi nogensinde får brug for. Men som udgangspunkt har jeg stor tiltro til, at universiteterne selv er opmærksomme på det og får det reguleret. Ellers vil jeg gerne have en dialog med dem om det," siger Charlotte Sahl-Madsen.

S: Absurd detailstyring
Hos forligspartneren Socialdemokraterne er man forundrede over forslaget om opgaveskrivning med udgangspunkt i erhvervslivet.

"Det er måske relevant på nogle studier, men det skal bestemt ikke være et krav. Det er helt absurd, at ministeren midt i en forhandling om at deregulere uddannelsesområdet, hvor fokus er på at styre efter mål i stedet for midler, nu leger med tanken om at detailstyre, hvad de studerende skal skrive opgaver om. Det er helt hen i vejret," siger forskningsordfører Kirsten Brosbøl (S).

Ifølge hende har videnskabsministeren ikke præsenteret den ide under forhandlingerne. I det hele taget savner Socialdemokraterne at få nogle klare udmeldinger om, hvad regeringens prioriteter er med revisionen af universitetsloven og udviklingskontrakterne.

"Det står stadig hen i tågerne, hvad regeringen vil med denne styringsreform. Vi har i forhandlingerne forgæves efterlyst en klar udmelding om, hvad regeringen vil, og hvilket koncept de vil styre efter," siger Kirsten Brosbøl.

Forrige artikel Regeringen lover randzoner i 2012 Regeringen lover randzoner i 2012 Næste artikel 21. maj: Søren Winther Lundby 21. maj: Søren Winther Lundby