Sådan nåede Sikkerhedsstyrelsen i mål med prisvindende offentligt it-system

Et nyt system baseret på kunstig intelligens og billedgenkendelse har indkasseret en pris til Sikkerhedsstyrelsen, uddelt af det store konsulentfirma Gartner.

Systemet skal hjælpe Sikkerhedsstyrelsen med at udføre kontroller på internethandel, på samme måde som styrelsen i dag besøger butikker for at undersøge, om der forhandles varer, der er ulovlige eller farlige for forbrugerne.

Ifølge direktør Lone Saaby har styrelsen har taget ny teknologi til sig, fordi teknologiens udbredelse i samfundet giver nye forventninger fra borgerne. Når borgere bliver vant til digitale services fra private virksomheder, skal det offentlige også gå den vej, siger hun:

"Vi skal som offentlige myndigheder matche det, der foregår eksternt på serviceniveau - vi er ikke givet at være en succes eller tiltrækkende bare fordi vi har en kongekrone på vores logo," siger hun.

En uendelig ideliste giver problemer

Men der florerer også en del skrækhistorier i medier om, hvad der sker, når det offentlige kaster sig ud i at udvikle nye services. Lone Saaby vil ikke pege fingre, men hun vil gerne fortælle, hvad der fik Sikkerhedsstyrelsens system, AIME, i mål.

Hendes overordnede pointe er, at når der skal udvikles nye værktøjer, skal de ske med forankring og ansvar i ledelsen, og at ledelsen skal gå hele vejen og være meget tæt på projektet:

"Vi besluttede ret tidligt, at vi ville være en digital styrelse. Og at vi ville være det 360 grader rundt. Mange er nok startet med nogle it-projekter, men vores perspektiv har vejen igennem været, at vi vil have en fuldt digitaliseret styrelse, med alt hvad det indebærer. Dengang i 2017 vidste jeg ikke, hvad det betød," siger hun.

Ifølge styrelsesdirektør Lone Saaby er det endnu for tidligt at fælde dom over den nøjagtige gevinst ved systemet, men hun ved, at processen med at udvikle digitale værktøjer har gjort styrelsen mere stærk på digitalisering:

"I dag har vi folk - også i produktionen - som er knivskarpe på det digitale. Vi har nu fået den udfordring, at efterspørgslen efter nye digitale løsninger er meget stor, fordi mange af vores medarbejdere i organisationen er så skarpe på det. Det betyder en kapacitetsklemme hos vores udviklings- og datafolk. Idelisten er uendelig, så det giver en styringsmæssig udfordring," siger Lone Saaby.

Ideudvikling med rod i Kina

Markedsovervågning er en kerneopgave for sikkerhedsstyrelsen. Før kunne styrelsen lave sin overvågning i fysiske butikker men med en stigning i internethandel og flere tilfælde af direkte salg fra udenlandsk producent til dansk forbruger, har styrelsen haft behov for øjne på digitale markedspladser.

De første kim til det nye system blev sået under en rejse, Lene Saaby var på i Kina i 2018. Her stødte hun på den massive udbredelse af billedgenkendelsesteknologi, som anvendes i Kina.

"I Kina så jeg at ansigtsgenkendelse blev brugt til overvågning, men mødte også en iværksættervirksomhed, der brugte teknologien til at lave tage billeder af produkter, der stod i et skab i virksomheden. De ansatte i virksomheden via en telefon scanne produkter fra skabet, så blev prisen automatisk trukket i deres løn," siger hun og fortsætter:

"Værdikæderne er blevet short-cuttet, og rigtig mange mennesker køber deres varer online. Vi lavede før kun kontroller i fysiske butikker eller googlede manuelt. Så vi havde en udfordring, som vi skulle have løst. Vi tænkte derfor, at vil lige så godt kunne bruge de nye teknologier til vores fordel, og bruge de samme værktøjer, som de store platforme bruger, til at holde øje med handel af ulovlige og farlige produkter på internettet," siger Lone Saaby.

Derefter besluttede Lone Saaby og sikkerhedsstyrelsen for at få lavet en prototype på et færdigt system, der kunne lave den nødvendige markedsovervågning.

"Mit indtryk er, at der er rigtig mange af de danske software-virksomheder, der kigger på den her teknologi og gerne ville kunne arbejde med den. Så vi kørte en hurtig udbudsproces, og det var KMD, der meldte sig på banen. Jeg ved ikke hvad udviklingen af prototypen samlet set kostede, men for os var det ikke dyr," siger hun.

Sikkerhedsstyrelsens egen strategi siger, at styrelsen skal have en eksplorativ tilgang til it-udvikling. Derfor var det vigtigt for Lone Saaby hurtigt at få afklaret om ideen holdt eller ej. Og det gjorde den. Derfor besluttede styrelsen at gå videre med et udviklingsprojekt i fuld skala.

No bullshit og transparens

En af udfordringerne undervejs i styrelsens arbejde med at blive mere digitaliseret, har været at håndtere it-leverandører. Det er styrelsen blevet bedre til, men det er altid en udfordring, og det har det også været på AIME-projektet siger Lone Saaby:

"Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, der ikke var udfordringer. Vi har haft en stram leverandørstyring. Men vi besluttede os for, at i samarbejdet med KMD skulle vi køre i en no-bullshit-kommunikation og hurtig handling, når noget gik galt," siger hun og fortsætter:

"Du kan vælge at sætte en masse jurister på, eller du kan vælge at tale om tingene. Og du kan vælge at tale om tingene hurtigt når de opstår. Og der synes jeg bare vi har fået et godt samarbejde op og stå. Der har været utrolig få problemer, der er krøbet op til mig, fordi vi har et godt samarbejde, korte udviklingssprints og meget stor transparens mellem vores og KMD’s udviklere," forklarer hun.

Det færdige system er med finansiering fra EU-Kommissionen siden blevet videreudviklet til en løsning, der bruges i flere EU-lande. Systemet bruger kunstig intelligens til at genkende produkter, som allerede er under mistanke for at være farlige. Systemet kan matche tekstbidder og billeder med en central database over potentielt farlige eller ulovlige produkter.

Digitalisering skal starte i ledelsen

Lone Saaby har en liste med nøgleerfaringer, som hun mener har været afgørende for at AIME er endt med at blive udbredt i EU og belønnet med en pris.

Den første handler om, at Sikkerhedsstyrelsen ikke bare arbejder med it-projekter, men vil være en digital organisation, hvor ansvaret for den digitale omstilling bor hos ledelsen:

"Fordi vi har besluttet, at direktion og chefgruppe har et fælles ejerskab for vores projekter, så har alle chefer ejerskab over mindst et projekt. Når vi siger projektejerskab, så mener vi det. De har ikke bare folk til at klare det for sig, cheferne deltager aktivt i projektets udviklingsarbejde. Og på den måde får de rigtig meget on-the-job-training," siger hun.

Dernæst er det vigtigt, at ledelsen og projektledelsen hele tiden under udviklingens forløb måler sig på, hvilken værdi arbejdet kan give, når det er færdigt:

"Vi kan jo godt sole os i, at vi har lavet et godt redskab. Men der hvor succesen er, er hvis man kan se det på effekten af vores arbejde, sagsantal og på kvaliteten i vores sager. Vi skal måles på, om vores værktøj faktisk gør en forskel, for at sørge for at de danske borgere lever i et sikkert og trygt samfund. Det er den merværdi, vi skal skabe. Og vi skal kun gøre sætte nye projekter igang, hvis vi kan skabe værdi for vores. Man skal hele tiden have fokus på, hvorfor vi udvikler det," siger hun.

Til sidst kommer hun med et helt konkret råd til andre ledere, der arbejder med it-udvikling: Tøjl begejstringen for nye projekter og hold øje med, hvor meget organisationen egentlig kan sætte i drift:

"Vi har haft så travlt med vores fyrtårnsprojekter. Men 2022 bliver et konsolideringsår, hvor vi skal have styr på, at det hele kan køre i driften. Og derudover; vil du være en it-drevet organisation skal du også have styr på GDPR og it-sikkerhed. Det er jo ikke sjov og ballade alt sammen, men det troede vi nok lidt i starten," slutter Lone Saaby.

chris@altinget.dk