Sådan er det gået partierne siden 2011

Gennem den seneste valgperiode har vælgerne svinget voldsomt frem og tilbage mellem partierne.

Altinget bringer herunder en kort gennemgang af, hvordan det er gået partierne den seneste valgperiode - baseret på Søren Risbjerg Thomsens snit af meningsmålingerne.    

Venstre
Venstre står i de seneste målinger til at gå seks procentpoint tilbage siden 2011, hvor man godt nok tabte statsministeriet, men gik frem og blev landets største parti. Venstre har gennem valgperioden oplevet voldsomme udsving i vælgeropbakningen. I det første 1,5 år efter valget red partiet på en bølge, hvor målingerne aldrig viste opbakning under 30 procent. Allerstørst var Venstre i juni 2012, hvor man ramte 34 procent.

Først i juni 2013 var Venstre igen under 30 procent. Og derefter gik det stødt ned ad bakke for Danmarks Liberale Parti. I juni 2014, hvor Lars Løkke Rasmussen måtte kæmpe for sit politiske liv, var partiet faldet helt ned til 21,3 procent.

Efter formanden overlevede det skæbnesvangre møde i Venstres hovedbestyrelse, begyndte målingerne at stabilisere sig omkring 23 procent. Siden nytår har Venstre dog taget endnu en tur nedad og står i målingerne til omkring 21 procent. Altså langt dårligere end de 26,7 procent, som partiet indkasserede i 2011.

Socialdemokraterne
I målingerne står statsministerens parti til at gå marginalt frem i forhold til seneste folketingsvalg. Men sådan har det bestemt ikke set ud gennem valgperioden. Under 2011-valgkampen gik Socialdemokraterne støt tilbage, og det fortsatte, umiddelbart efter Helle Thorning-Schmidt blev landets statsminister. Debatten var efter valget voldsomt præget af løftebrudsdiskussionen, og statsministeren kunne i juni 2012 konstatere, at partiet på ni måneder var faldet syv procentpoint. Socialdemokraterne stod i juni 2012 til 17,6 procent.

Herefter gik det så småt fremad igen indtil foråret 2013, hvor Socialdemokraterne nærmest smeltede ned i målingerne. I april 2013 stod partiet til 15,7 procent, hvilket er det laveste i valgperioden. Det var under lærerkonflikten og udspil til Vækstplan DK, hvor man blandt andet sænkede selskabsskatten.

Målingerne begyndte efterfølgende at rette sig lidt, men det var først i foråret 2015, at Socialdemokraterne for alvor begyndte at mobilisere vælgere. Siden nytår har partiet søsat en lang række kampagner, og partiet står i målingerne til omkring 25 procent. Stort set som partiet også gjorde i 2011.

Dansk Folkeparti
Hvis der er én person i dansk politik, der kan gå på vandet, så er det Kristian Thulesen Dahl (DF). Nogenlunde sådan kan man beskrive Dansk Folkepartis seneste valgperiode. Efter rent faktisk at være gået tilbage ved valget i 2011, begyndte partiet med Pia Kjærsgaard i spidsen så småt at gå fremad i målingerne. Men det var først efter, at Kristian Thulesen Dahl blev ny formand i august 2012, at der for alvor blev skovlet vælgere ind. 

De første to år med den nye formand bød på stort set uafbrudt fremgang, indtil partiet toppede i målingerne i juli sidste år. Her stod partiet til 21,4 procent. Siden foråret er partiet dog gået en smule tilbage, og målingerne viser helt op til valget, at partiet ligger på omkring 18 procent. Det vil dog stadig betyde en stor fremgang på seks procentpoint siden 2011, hvor partiet fik 12,3 procent.

Radikale
Radikale havde med Margrethe Vestager i spidsen et fremragende valg i 2011, hvor partiet gik frem under valgkampen til 9,5 procent. Det er højt i historisk perspektiv. Radikale holdt kadencen de første år af valgperioden, hvor partiet det meste af tiden lå på omkring 8-9 procent. 

I august 2014 forlod Vestager dansk politik for at blive EU-kommissær. Den nye leder blev Morten Østergaard, der må konstatere, at målingerne lige siden har peget den forkerte vej for Radikale.

Siden Østergaard trådte til, er det gået massivt ned ad bakke fra 8,2 procent i august 2014 til de seneste målingers 4,8 procent.

SF
Det har været en noget omtumlet tilværelse for SF’erne i den forgange valgperiode. Som Socialdemokraterne slap man ikke heldigt fra valgkampen i 2011 og måtte se tilbagegangen fortsætte, efter partiet for første gang fik ministerposter. Og det sled på SF og partiets formand Villy Søvndal, der i september 2012 trådte tilbage. På det tidspunkt havde SF i målingerne tabt en tredjedel af de vælgere, der havde stemt på partiet året forinden.

Outsideren Annette Vilhelmsen greb formands-stafetten med budskabet om, at SF nu skulle have indflydelse på regeringsarbejdet. Sådan blev det ikke, og partiet raslede videre ned i målingerne. I januar 2014 ville regeringen sælge dele af Dong til Goldman Sachs. Det blev den berømte dråbe, der fik SF-bægret til at flyde over. På det tidspunkt lå partiet til katastrofale fire procent af stemmerne.

Vilhelmsen gik af, SF trådte ud af regeringen, og Pia Olsen Dyhr blev ny formand. Det har givet SF mere luft i målingerne, hvor partiet står til 5,6 procent, som dog forsat er langt fra valgresultatet i 2011.

Enhedslisten
Siden seneste folketingsvalg, hvor Enhedslisten fik 6,7 procent, er Johanne Schmidt-Nielsen & Co. gået pænt frem i målingerne. Særligt under lærerkonflikten i april 2013 scorede partiet højt, hvor man lå til hele 13,5 procent.

Rent parlamentarisk har Enhedslisten haft svært ved at få regeringen til at lytte. Det blev til en blå skattereform i 2012, det blev til en blå finanslov for 2014, og i forbindelse med finanslovsaftalen for 2013 valgte Enhedslisten at lægge luft til sin egen aftale med eget pressemøde.

Men vælgerne. De har bakket op. For partiet står i målingerne til en pæn fremgang siden 2011, om end den ikke er så stor som tidligere i valgperioden. Partiet står således i målingerne til 8,3 procent. 

Liberal Alliance
Formand Anders Samuelsen fik i forrige valgperiode samlet partiet op efter en voldsom deroute, da partiet stadig hed Ny Alliance. Ved valget i 2011 lykkedes det at få fem procent af stemmerne. Og efter en ret stabil valgperiode er partiet for alvor begyndt at gå frem i foråret 2015. 

I januar lå partiet fortsat lige omkring valgresultatet, men står i de seneste meningsmålingerne til 7,8 procent af stemmerne. En fremgang på 2,8 procentpoint siden valget i 2011.

 

Konservative 
Det stolte, gamle parti har haft en svær tid de senere år og blev ved valget i 2011 halveret. Daværende formand Lars Barfoed havde dengang kun siddet få måneder som formand og fortsatte trods det ringe resultat.

Efter valget har det imidlertid ikke set meget bedre ud for Konservative, der det meste af tiden har ligget omkring fire procent. I august 2014 var det så tid til forandring, og Lars Barfoed blev vraget til fordel for Søren Pape Poulsen på et tidspunkt, hvor partiet lå på fem procent. 

Siden da er det dog gået støt ned ad bakke, og Konservative ligger i de seneste meningsmålinger til 3,5 procent. Altså 1,4 procentpoint dårligere end i 2011.

Kristendemokraterne
Stig Grenovs parti har ikke siddet i Folketinget i den forgangne valgperiode. I 2011 fik man 0,8 procent af stemmerne, og partiet har i valgperioden ligget ret stabilt med en opbakning på omkring en halv procent.

Kristendemokraterne er dog gået frem gennem valgkampen og står i de seneste meningsmålinger til 1 procent af stemmerne. Det er den højeste tilslutning i målingerne i valgperioden, men der er brug for dobbelt så stor tilslutning, hvis partiet skal klare spærregrænsen.

Alternativet
Da Uffe Elbæk præsenterede sit nye parti i februar, blev partiet ikke spået mange muligheder hos Kommentatorkøbing. Det viste sig dog hurtigt, at vælgerne havde mere fidus til partiet. I de første måneder lå Alternativet lige under spærregrænsen, men under valgkampen er langt flere vælgere kommet til. 

I meningsmålingerne står partiet til 4,5 procent og ligger derfor pænt over spærregrænsen.

 

hjalte@altinget.dk, justesen@altinget.dk