S: Nej-siden gambler med danskernes sikkerhed
DEBAT: Folkeafstemningen 3. december handler om at sikre danskernes tryghed og bekæmpe kriminalitet på tværs af grænser. Det gør vi bedst med et ja, så dansk politi fortsat kan deltage fuldt og helt i Europol, skriver Thomas Jensen (S).
Af Thomas Jensen (S)
Europaordfører
3. december skal danskerne træffe et vigtigt valg.
Europol er vores værn mod organiseret kriminalitet, hvor vi har pågrebet narkohandlere og menneskesmuglere, optrevlet sager om organiseret misbrug af børn og opsporet og forhindret terror.
Et helt konkret tilfælde er den forfærdelige Randers-sag. En sag, der handler om pædofilinetværk på nettet og menneskehandel. ”Begå voldtægt mod småbørn, film det og del det. Og gør det så hver 14. dag." Så groteske var vilkårene i det pædofilinetværket, som Europol overvågede.
Gennem Europol blev dansk politi underrettet den danske gerningsmands aktiviteter. Og uden Europol var denne mand aldrig fundet. Det er blot ét eksempel ud af mange - Europol er et helt essentielt redskab for dansk politi. Med et ja kan vi sikre et fuldt og helt medlemskab i Europol.
Usikkert med parallelaftale
Der florerer i øjeblikket mange rygter om, hvorvidt Danmark bare kan få en parallelaftale og alligevel deltage i Europol. Men lad mig gøre det helt klart – det er uvist, tidskrævende, og kvaliteten deraf vil være under alt kritik. Jeg vil ikke være med til at gamble med danskernes sikkerhed.
Danmark har nemlig ikke krav på en parallelaftale. Det vil være op til Kommissionen og Europa-Parlamentet at beslutte, hvorvidt vi kan få en. Men lige nu findes der ingen juridisk mulighed for at få en parallelaftale. Det fremgår soleklart i de svar, både Morten Messerschmidt (DF) og Anders Vistisen (DF) har fået fra Ministerrådet. Det står simpelthen sort på hvidt, at hvis lovgivningen ikke ændres, kan Danmark ikke deltage i Europol uden overgangen til en tilvalgsordning. Det er derfor tydeligt, at en parallelaftale er uvist og vil tage tid.
Al erfaring viser, at forhandlinger om parallelaftaler tager mellem 3-5 år. I mellemtiden vil Danmark stå uden for Europol og blive et slaraffenland for kriminelle. Herefter vil vi ende op med en ”take it or leave it”-løsning, som højest sandsynligt stiller Danmark dårligere end i dag.
Andre fordele end Europol
Vi kan sikre fuld og hel deltagelse i Europol ved at omdanne vores retsforbehold til en tilvalgsordning – men der er også en række andre fordele ved det. For det første sikrer vi modsat en parallelaftale, at det er danske folkevalgte politikere, der beslutter, hvad vi kan vælge til og fra, og ikke EU. Ingen kan forhindre os i at deltage i noget. Og ingen kan tvinge os.
For det andet sikrer vi bedre beskyttelse af ofre for kriminalitet. Et konkret eksempel er, at en dansk kvinde med en voldelig eksmand også vil kunne få beskyttelse fra politi, hvis hun befinder sig i et andet EU-land end Danmark. Desuden vil det med et ja, blive lettere at bekæmpe de forfærdelige eksempler, vi har set på børnebortførelser på tværs af EU's grænser. Et samarbejde vi har søgt at blive en del af via en parallelaftale, men som Kommissionen har afslået.
Vi har også gjort det krystalklart, at dansk asyl- og udlændingepolitik ikke er en del af tilvalgsordningen. Hvis det skal, bliver der en ny folkeafstemning. Det er blevet skrevet direkte ind i lovbemærkningerne.
Valget 3. december handler om at bekæmpe kriminalitet og sikre tryghed for danskerne. Vi skal bekæmpe menneskesmugling, børneporno og grænseoverskridende kriminalitet. Derfor anbefaler Socialdemokraterne et klart ja.
DF: Børn har fortsat tid til aktiviteter efter skole
Auken: Enhedslistens EU-alternativ er intet værd
