S-borgmestre siger nej til store supermarkeder

Mens regeringen strides internt om at give lov til at bygge store supermarkeder (hypermarkeder), så er borgmester-baglandet ikke i tvivl: Det vil være en meget dårlig idé.

Det viser en rundspørge, som Altinget.dk har foretaget blandt 13 borgmestre fra regeringspartierne. Her vender 11 tommelfingeren nedad til idéen, mens kun én enkelt mener, at hypermarkeder vil have en gavnlig effekt.

Forslaget om at gøre det muligt at bygge større dagligvarebutikker fremgik som ventet af Produktivitetskommissionens endelige anbefalinger, som blev lanceret mandag. Op til lanceringen har miljøminister Kirsten Brosbøl (S) åbnet for idéen, men hun har samtidig understreget, at regeringen endnu ikke har gjort sin stilling op.

Siden er det kommet frem, at der bestemt ikke er enighed internt i regeringen.

Brosbøls Naturstyrelsen har således langet voldsomt ud efter Henrik Sass Larsens (S) Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, som har lavet en analyse af samme emne. Naturstyrelsen angriber simpelthen præmissen om, at der skulle være en produktivitetsgevinst ved at give lov til hypermarkeder.

I weekenden har den radikale leder, økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager, sagt, at en lempelse ikke står på hendes ønskeliste, når regeringen snart skal enes om indholdet af den kommende vækstplan.

Og det er Vestagers og Naturstyrelsens linje, som har størst opbakning i regeringens bagland, hvor forslaget bliver omtalt i meget negative vendinger.

"Hypermarkeder vil være fuldstændig ødelæggende for Danmark, som jo er et stort provinsland. Man lader hånt om det liv og erhvervsliv, der skal trives lokalt," siger Jørgen Gaarde (S), der er borgmester i Skanderborg.

"Store negative konsekvenser"
Fra Roskilde lyder det, at detailhandlen i forvejen er meget presset af andre indkøbsmuligheder, og at hypermarkeder derfor vil være den forkerte vej at gå.

"Vi har fået et storcenter, som har skabt god konkurrence. Men krisen kradser stadigvæk i detailhandlen med internettet som konkurrent. Derfor ville jeg være bekymret, hvis man gik skridtet videre med hypermarkeder," siger borgmester i Roskilde Joy Mogensen (S).

Kritikken af forslaget gælder ikke kun for de Socialdemokratiske borgmestre. Også den Radikale borgmester i Rebild, Leon Sebbelin, siger således nej til idéen.

"I en kommune, hvor der er langt mellem husene, er de små butikker vigtige. Forslaget vil have store negative konsekvenser, ligesom ændringer af lukkeloven endte med at få," siger han.

Frygter mere biltrafik
De fleste borgmestre lægger vægt på, at det vil skade de små butikker, men der bliver også argumenteret med, at det vil skabe mere biltrafik.

"Det vil i høj grad være med til at tømme de mindre og tyndt befolkede byområder for detailhandel. Samtidig vil man være nødt til at skulle bruge bilen for at kunne komme dertil. Og det er ikke en udvikling, vi ønsker," siger Knud Erik Hansen (S), der er borgmester i Faxe.

Samme melding lyder fra Erik Nielsen (S), der er borgmester i Rødovre. Han mener, at man skal træde meget varsomt, så det lokale handelsliv ikke tager skade.

"Jeg er bange for, at det vil skubbe på en udvikling mod yderligere centralisering. Og det vil føre til en stigning i biltrafikken," siger han.

En enkelt S-borgmester går dog mod strømmen. I Lolland er man nemlig træt af, at reglerne begrænser udviklingen:

"Vi har en masse store aktører, der gerne vil bygge, men det kan de ikke få lov til. Det er urimeligt, så det vil vi gerne have ændret," siger Holger Schou Rasmussen (S), der er borgmester på Lolland.

V: Detailhandlen halter efter
Hos Venstre på Christiansborg er man ligeledes positiv over for hypermarkeder, ligesom partiet generelt er åben for at liberalisere planloven. Men erhvervsordfører Kim Andersen vil ikke for nuværende kalde lempelser af planloven for et krav til de kommende vækstforhandlinger. Han vil nemlig først se, hvad regeringen kommer med, lyder det.

Ikke desto mindre peger han på, at der er tydelige problemer i detailhandlen, hvor der er for lidt konkurrence, som giver for høje forbrugerpriser. Og her er hypermarkeder én blandt flere muligheder.

"Vi er positive over for en liberalisering af planloven af mange grunde. Og en af dem er, at vi gerne vil have mere konkurrence i detailhandlen," siger han og fortsætter:

"Vi ved, at det halter bagefter med produktiviteten, og så er vi nødt til at tage nogle skridt, som vil ændre på det forhold. Det holder ikke bare at snakke om det uden at ville gøre noget alligevel," siger Kim Andersen.

Han mener desuden, at det ikke er entydigt, hvilken effekt hypermarkeder vil få for de små butikker, fordi det afhænger af, hvordan man skruer det sammen.

Han giver i det hele taget ikke meget for argumentet om butiksdød.

"Nu har vi hørt på det i 30 år, og spørgsmålet er, om der er så meget mere, der kan dø derude," siger Kim Andersen.

Blå blok splittet
Venstre står i meningsmålingerne til at tordne ind i statsministeriet efter næste valg. Alligevel vil Kim Andersen ikke love lempelser af planloven og hypermarkeder med en ny regering.

"Det afhænger fuldstændigt af, hvad vælgerne bestemmer. Men vi vil selvfølgelig ikke sige noget nu, som vi ikke også vil arbejde for efter et valg," siger han.

Konservatives finansordfører, Mike Legarth, ønsker ikke at kommentere forslaget, fordi "man skylder Produktivitetskommissionen at dykke grundigt ned i anbefalingerne, før man tager stilling".

Det er imidlertid værd at huske på, at Konservative og Venstre de seneste år ikke har været enige om planloven. De Konservative var nemlig sammen med alle partier i rød blok med til at stramme planloven på en række områder, som blandt andet var med til at bremse en stor Bilka i Randers.

Det vil sige, at der et bredt flertal om planloven fra Enhedslisten til Konservative. Derfor kan det blive noget besværligt for Venstre at sikre flertal for en lempelse af planloven, hvis partiet får magten efter næste valg.

red@altinget.dk, hjalte@altinget.dk