Rudkjøbing er ny formandskandidat

Andreas Rudkjøbing har nu meldt sig som den tredje kandidat til Lægeforeningens formandspost. Den nye formand skal vælges på Lægemødet den 25. april.

34-årige Andreas Rudkjøbing går nu efter formandsposten i Lægeforeningen.

Han er uddannet cand.med. fra Københavns Universitet og arbejder til daglig som postdoc på Afdeling for Sundhedstjenesteforskning på Københavns Universitet.

Andreas Rudkjøbing er i forvejen medlem af Lægeforeningens bestyrelse og formand for Internationalt Udvalg i Lægeforeningen.

I opløbet kæmper han mod Bjarne Rønde Kristensen og Pedram Kazemi-Esfarjani, der alledere har meldt deres kandidatur.

Læs mere om de tre kandidater på Lægeforeningens hjemmeside.

Forrige artikel Dødsfald: Afdelingschef Åge Andersen (95) Næste artikel Moderniseringsstyrelsen får ny vicedirektør