Tidligere folketingsmedlem overtager Sofie Carsten Nielsens valgkreds

Radikale Venstre har nu fundet den kandidat, der skal overtage den tidligere politiske leder Sofie Carsten Nielsens opstillingskreds.

Efter den tidligere politiske leder for Radikale Venstre, Sofie Carsten Nielsen, sidste år forlod dansk politik, har partiets afdeling i Gentofte manglet en folketingskandidat, der kunne overtage roret i hendes tidligere opstillingskreds.

Valget er nu faldet på Ruben Kidde, der er medlem af Frederiksberg Kommunalbestyrelse for partiet. Han var han midlertidigt medlem af Folketinget i 2021 og 2022 som stedfortræder for Ida Auken, inden hun skiftede til Socialdemokratiet.

Det skriver Radikale Venstre i Gentofte i en pressemeddelelse. 

{{toplink}}

Beslutningen om blev truffet mandag aften på en ekstraordinær generalforsamling.

Folketingekandidaten ser frem til at møde vælgerne i Gentofte-kredsen, som han beskriver som en "radikal højborg".

"Jeg brænder for at finde løsninger på vor tids største udfordring, nemlig klimakrisen. Fremtiden starter nu. Og jeg vil kæmpe for fremtidige generationer gennem bedre skole, uddannelse og trivsel," siger han i pressemeddelelsen.

Ruben Kidde er 37 år og har rollen som politisk ordfører og udvalgsformand i kommunalbestyrelsen på Frederiksberg. 

{{toplink}}

Forrige artikel Dødsfald: Mangeårig politisk redaktør ved Ekstra Bladet Mogens Bille, 75 år Næste artikel Glyptoteket får ny forskningschef Glyptoteket får ny forskningschef