Roskilde genvælger Gjerskov

Socialdemokraterne i Roskilde har genvalgt  Mette Gjerskov som folketingskandidat for Roskildekredsen. Hun blev valgt uden modkandidater. 

Roskildekredsen satser endnu engang på tidligere fødevareminister Mette Gjerskov som kandidat til det kommende folketingsvalg. Det skriver Nyt om Nordsjælland

Mette Gjerskov har siddet i Folketinget i 10 år og har været kandidat for Roskildekredsen siden 2002. 

Kredsformand for Socialdemokraterne Christian Kryger udtaler om Gjerskov:

"Nu kommer hun med ekstra erfaringer som fødevareminister, så hun er virkelig et aktiv for os i Roskilde. Hun står både for det røde og det grønne, og så er hun lokal," siger han ifølge Nyt om Nordsjælland. 

Mette Gjerskov blev genvalgt uden modkandidater. 

Forrige artikel Troels Ravn som dansk komiterepræsentant Næste artikel Ridderkors til direktør i Gigtforeningen