Røde førstegangsvælgere i Frankrig slår ud med armene: "Det er som at vælge mellem pest og kolera - og hvorfor vælge en af de to?"
En af de udslagsgivende vælgergrupper til det franske præsidentvalg – de venstreorienterede unge – er frustrerede over, at Frankrigs præsident for de næste fem år enten hedder Emmanuel Macron eller Marine Le Pen. Hvad gør man, når valget er mellem to onder?
PARIS: Den ene bliver anset for at være en vulgærkapitalistisk modstander af social retfærdighed. Den anden en racist, der vil trække Frankrig i retning af en revolution.
De unge franske venstreorienterede er mildest talt utilfredse med sortimentet af kandidater i præsidentvalgkampens slutspurt.
Valget står mellem den siddende præsident, socialliberale Emmanuel Macron, og udfordreren fra den nationalistiske højrefløj, Marine Le Pen. I første valgrunde var den venstresocialistiske præsidentkandidat Jean-Luc Mélenchon med sine 22 procent af stemmerne ellers tæt på at overgå Le Pen og dermed erobre den plads, der giver adgang til anden og afgørende runde.
Men det gjorde han ikke.
Og det efterlader nu de franske venstreorienterede i vildrede. Og samtidig i en position, hvor de er med til at afgøre, hvem der frem til 2027 kan kalde sig Président de la République française.
En stor del af Mélenchons støtter er unge mennesker fra de store byer, og Altinget har derfor op til anden valgrunde sat Mélenchons unge partisoldater i stævne.
Sorg efter første runde
På en café syd for det centrale Paris sidder skuffelsens folder stadig solidt plantet i ansigtet på et par unge førstegangsvælgere.
"De er begge et problem," siger 21-årige Alice Rosseau opgivende om de to tilbageværende præsidentkandidater, Emmanuel Macron og Marine Le Pen.
Hun bakkes op af sin ven Alexandre Pienot på 22 år. De læser Korea-studier sammen på sproguniversitetet Inalco i Paris og har begge været en aktiv del af kampagnen for venstresocialisten Jean-Luc Mélenchon.
"Jeg har været i sorg siden første runde," siger Alexandre Pienot uden at fortrække en mine.
Andetsteds i Paris betegner den 22-årige filosofistuderende Marius Chambrun det også som en "kæmpe skuffelse".
"De unge vælgere, der har stemt på Mélenchon, har en helt anden politisk vision end resten af befolkningen. De unge har tabt det her valg," siger Marius Chambrun.
Og for bare 18-årige Maksen Aired skaber Mélenchons nederlag pessimisme på republikkens vegne, fordi Mélenchon – ifølge den unge venstrefløjsaktivist – var den kandidat, der bedst kunne levere på de kriser, landet står overfor.
"Vi står ved en skillevej. Tilliden til vores demokrati skal genskabes, fordi en stor del af franskmændene ikke kan genkende sig selv i det nuværende politiske system. Priserne på energi og varer eksploderer, og købekraften falder, men på trods af det bliver de rige rigere. Og i forhold til klimaet kan vi ikke fortsætte, som vi gør, for den globale opvarmning er en fare for vores samfund og mennesker," siger han.
Også de tre andre nævner demokratisk genskabelse, købekraft og klima som essentielle emner.
Hvem fortjener krydset nu?
Efter valgnederlaget opfordrede Jean-Luc Mélenchon sine vælgere til i hvert fald ikke at stemme på Marine Le Pen i anden runde. Han nævnte ikke Macron med et ord - men Le Pen, hende skulle man helt sikkert holde sig fra.
Det budskab støtter de fire partisoldater op om. To af dem har tænkt sig at stemme på Macron, én har tænkt sig at stemme blankt, mens den sidste endnu ikke har besluttet sig for, om stemmen skal være blank eller gå til den siddende præsident.
"Efter første runde var jeg meget vred og tænkte til at starte med, at jeg ville stemme på Marine Le Pen som en protest. Men så kom jeg på bedre tanker og indså, at hun udgør en fare for alle minoriteter i Frankrig. Og så tænke jeg, at jeg ville stemme på Macron. Men han er en fare for republikken og for demokratiet. Så jeg vil ikke stemme på nogen af dem," siger Alexandre Pienot:
"Det er som at vælge mellem pest og kolera - og hvorfor vælge en af de to? På en måde stiller jeg mig også på den sikre side. For når enten Macron eller Le Pen får problemer som præsident, kan jeg sige, at jeg ikke stemte på dem. Jeg vasker mine hænder i god tid."
Men burde det ikke være et nemt valg som venstreorienteret, når den ene kandidat befinder sig på midten af fransk politik og den anden på det yderste højre, kunne man fristes til at spørge?
Den præmis køber de fire unge parisiske førstegangsvælgere imidlertid slet ikke. Macron befinder sig også et godt stykke ude på højrefløjen, lyder det samstemmende fra dem.
Alexandre Pienot slår fast, at "Macron har gjort de rige rigere og de fattige fattigere", mens Marius Chambrun mener, at præsidenten har udnyttet det borgerlige Frankrigs kollaps til selv at rykke til højre og dermed støvsuge alle de ledige stemmer.
For nogen er valget dog ligetil.
"Jeg stemmer på Macron, fordi Marine Le Pen som præsident vil udgøre en stor fare for vores demokrati," siger Marius Chambrun og uddyber:
"Macron er også fjenden. Så det bliver svært for mig at sætte et kryds ved ham. Men det handler om at bruge ham til at undgå Le Pen."
Alice Rosseau stemmer også på Macron, selvom hun "virkelig ikke har lyst" og forklarer, at det er en stemme med hjernen, ikke hjertet.
Den sjette republik
Da den franske leder Charles de Gaulle i 1958 grundlagde den femte franske republik var det med et mål for øje om at styrke landets udøvende magt. En folkevalgt præsident skulle tillægges betydelige kompetencer.
Men ifølge de fire unge socialister er det ved at være tid til et opgør med den femte republik. Der er brug for en sjette republik og et nyt valgsystem, lyder det.
"En af de vigtigste ting ved Mélenchons sjette republik er at inkludere folket mere i politik. Man skal ikke længere give én person så meget magt i fem år ad gangen. Parlamentet skal have mere magt," siger Marius Chambrun:
"Jeg forstår ikke, hvorfor vi stadig har det her system. Når anden runde kun handler om at blokere en af kandidaterne, går folket ikke op i det."
Også på den sydparisiske café er Alexandre Pienot og Alice Rosseau enige om, at der skal ske noget med systemet.
"Vi føler os altid magtesløse i anden runde. Vi skal ændre dynamikkerne," siger Alexandre Pienot, og Alice Rosseau tilføjer:
"Vi har brug for en tredje valgrunde. Alle kandidater, der får over 20 procent, bør gå videre til anden valgrunde. Derefter skal den, der kan opnå 50 procent af stemmerne, blive præsident. Hvis ingen kan det, skal der være en tredje runde."
Valgsystemet får vælgerne til at træffe taktiske, ikke politiske, beslutninger, mener Maksen Aired.
"Systemet fungerede, da der var to partier (Republikanerne og Socialisterne, red.), der dominerede, men i dag er stemmerne fordelt mere varierede. Når der er så mange kandidater, vælger man én for at eliminere en anden," siger den 18-årige vælger.
Men inden drømme om en sjette republik og et nyt valgsystem eventuelt en dag bliver opfyldt, står den altså på et valg mellem Emmanuel Macron og Marine Le Pen. Et valg mellem to mennesker, der på hver sin måde har fået de fire unge venstrefløjsaktivister til at grue for fremtiden.
"Frankrig var engang et land for kærlighed, håb og lys. De ting er tabt nu," konstaterer Alexandre Pienot.
Tvivlerne er den store fare for Macron: ”Frankrigs politikere har svigtet os”
Franskmændenes næste leder: Det voksne vidunderbarn eller hende, der vil være moder Frankrig
