Rød finanslov havde taget hul på klimaplan
BAGGRUND: Inden regeringen valgte at lave en finanslovaftale med VK, var man blevet enig med Enhedslisten om en grøn investeringsfond og klimatiltag fra regeringens klimaplan. Samme klimatiltag kan snart komme i spil igen.
Altinget.dk har set det sidste aftaleudkast, der blev sendt mellem regeringen og Enhedslisten, og heri fremgår det, at en rød finanslovaftale ville have budt på en række klimatiltag.
Flere ting kom med i den endelige aftale med Venstre og Konservative, blandt andet etableringen af en naturfond og penge til en letbane i Odense. Men flere ting er også røget ud.
Grøn investeringsfond røg
Det tiltag, der ikke kom med, som havde gjort mest for CO2-regnskabet, var en grøn investeringsfond. Det er en ældre idé fra Enhedslisten, som dog med tiden er blevet mere finpudset. Under forhandlingerne om energiaftalen præsenterede partiet ideen som grønne obligationer - men grundtanken er i lange stræk den samme: Der skal skabes muligheder for nogle billige lån til investeringer, der fremmer den grønnne omstilling af samfundet.
Tanken er, at investeringsfonden særligt skulle henvende sig til private virksomheder, gymnasier, professionshøjskoler og almene boligorganisationer.
I finanslovsforslaget var Enhedslisten og regeringen blevet enige om, at fonden skulle have en udlånskapacitet på fem milliarder kroner og få et indskud på 200 millioner kroner i 2014. Over tid var tanken, at fonden skulle hvile i sig selv ved at finansiere sine udlån gennem lån på det private marked med sikkerhed i en statsgaranti. Det skulle gøre det attraktivt for danske pensionsselskaber.
I aftaleudkastet var regeringen og Enhedslisten sågar enige om, hvordan fonden skulle ledes og sekretariatsfunktionen varetages.
Forslag fra klimakatalog
Enhedslisten og regeringen tager i udkastet også hul på regeringens klimakatalog. Forslaget fra kataloget om at reducere CO2-udledningen ved at overdække lossepladser, der er taget ud af brug, med såkalte biocovers, er blandt andet med. Fordi der ville være tale om et nyt "klimaværktøj", skulle der først laves forundersøgelser - som ifølge udkastet ventes færdige i løbet af 2014 - hvorefter etableringen af biocovers skulle igangsættes.
Den røde finanslov lagde også op til at følge op på Natur- og Landbrugskommisisonens anbefaling om en forsøgspulje til udtagning af lavbundsjord. Dermed skulle igangsættes en indsats, hvor intensiv dyrkning af lavtliggende landbrugsarealer ophører. I udkastet bliver der lagt op til, at forsøgspuljen skal have mere end 80 millioner kroner over de næste fire år.
Det videre forløb
Det anslås, at den røde finanslov havde reduceret et godt stykke mere end en fjerdedel af det udestående, regeringen har for at leve op til sin CO2-målsætning i 2020. Dermed ville regeringen allerede have taget et væsentligt skridt, inden den kort inde i det nye år forventes at fremsætte sin klimalov.
Med finanslovaftalen mellem regeringen og Venstre og Konservative bliver der taget nogle mindre skridt mod CO2-reduktion. Faktisk er det nok nærmere hop på stedet, når man medtager de tiltag fra vækstaftalen i foråret, som aftalen fremrykker.
I Klima- og Energiministeriet havde man arbejdet mod en "rød" finanslov med de klimatiltag, den indeholdt. Derfor er det nu noget uklart, hvad det næste skridt bliver. Noget kunne dog tyde på, at når først røgen har lagt sig oven på aftalen med Venstre og Konservative, så vil regeringen vende sig mod Enhedslisten igen. De konservative stemmer er ikke nok i Folketingssalen, og Venstre har slået fast, at partiet ikke ønsker et højere klimamål end de 34 procent i 2020, som i dag allerede er aftalt med energiaftalen.
Modsat er regeringen og Enhedslisten med forløbet omkring finansloven jo allerede en gang blevet enige om nogle konkrete forslag.
Lykketoft afviser lovgivning mod exit-polls
1. december: Per Stig Møller
