Ritt Bjerregaard-pris går til abortforkæmpere

Helle Degn, Grethe Fenger Møller og Inge Fischer Møller vinder Socialdemokratiets nye ligestillingspris, Ritt-prisen, for deres arbejde med at sikre fri abort.

Socialdemokratiets nye ligestillingspris, Ritt-prisen, blev for første gang uddelt til partiets kongres søndag i Aalborg.

Prisen uddeles til en person, organisation eller initiativ, som har sikret reelle strukturelle fremskridt på ligestillingsområdet.

Prisen gik til Helle Degn (S), Grethe Fenger Møller (K) og Inge Fischer Møller (S) for deres arbejde med at sikre retten til fri abort i Danmark.

De tre gik sammen og arbejdede for at få forslaget vedtaget i Folketinget i 1973.

Helle Degn modtog personligt prisen på vegne af sig selv, Grethe Fenger Møller og den afdøde Inge Fischer Møller.

Ritt-prisen er opkaldt efter den tidligere socialdemokratiske minister Ritt Bjerregaard, der døde i 2023.

{{toplink}}

Forrige artikel Radikale vælger ny landsforperson Radikale vælger ny landsforperson Næste artikel Fransk EU-kommissær trækker sig Fransk EU-kommissær trækker sig