Region Syddanmark udleverer materiale i Holst-sagen

Efter ønske fra Sydøstjyllands Politi har Region Syddanmark udleveret materiale i Carl Holst-sagen.

I forbindelse med politiets efterforskning i Carl Holst-sagen har Region Syddanmark udleveret det samme materiale til politiet som det, der blev udleveret til Statsforvaltningen inden efterårsferien. Det skriver regionen på sin hjemmeside.

Umiddelbart inden efterårsferien havde regionen et møde med Sydøstjyllands Politi i anledning af, at politiet efterforsker en tidligere ansats bistand i forbindelse med tidligere regionrådsformand Carl Holsts valgkamp til Folketinget.

Efter mødet udleverede Region Syddanmark det samme materiale til politiet, som regionen før efterårsferien afleverede til Statsforvaltningen. Det drejer sig om en kritisk udtalelse om den forhenværende regionsrådsformand, en udtalelse der blev enstemmigt vedtaget af regionsrådet.

Politiet har modtaget tre anmeldelser i Carl Holst-sagen.

Forrige artikel Dronningen har afholdt audiens Næste artikel Tidligere byrådsmedlem melder sig ud af S i protest