Regeringen vil spare på udsatte elever
FINANSLOV: Tusinder af elever på produktionsskolerne skal have markant lavere skoleydelse end i dag, mener regeringen. Erhvervslivet opfordrer regeringen til at tænke sig om.
Tusinder af skoletrætte og udsatte unge på landets 82 produktionsskoler kan se frem til at få flere tusinde kroner mindre hver måned i skoleydelse, hvis regeringen finder opbakning til sin plan i finanslovforslaget om at ”harmonisere” elevernes skoleydelse med SU.
Ud over harmoniseringen vil forslaget også medføre, at elever under 18 år fremover ikke vil kunne få en krone i skoleydelse.
Forslaget vil få mærkbare konsekvenser for produktionsskoleeleverne, og selv erhvervslivet vender sig imod planerne og opfordrer regeringen til at tænke sig godt om.
"Skoleydelse er en god investering"
Ifølge formanden for Fødevaredanmark, slagtermester Leif Wilson Laustsen, er elevernes skoleydelse en ”rigtig god investering i vores fælles fremtid.” Han understreger samtidig, at ”vi er mange i erhvervslivet,” der er kede af, at regeringen nu vil skære i elevernes skoleydelse eller arbejdsløn – for på produktionsskolerne får de unge en fornemmelse af, hvad det vil sige at gå på arbejde, understreger han.
”Med forslaget vil elever på produktionsskoler, det vil sige nogle af de svageste og mest udsatte i vort samfund, få flere tusinde kroner mindre om måneden fremover,” konstaterer Leif Wilson Laustsen, der også er ambassadør for produktionsskoleeleverne i Danmark.
”Indenfor mit eget erhverv, slagterne, og fødevareområdet i det hele taget, har vi brug for arbejdskraft. Vi har brug for praktisk anlagte unge, der har lyst til at tage fat. Dem er er der masser af i Danmark, men mange af dem er dødtrætte af at sidde på skolebænken. De har opgivet at gå i skole og er usikre på, hvordan de kommer videre. De har brug for det tilbud, produktionsskolerne giver dem,” siger Leif Wilson Laustsen.
Ifølge sekretariatsleder i Produktionsskoleforeningen, Axel Hoppe, arbejder eleverne i værksteder, der fungerer på arbejdsmarkedslignende vilkår og sælger varer og tjenesteydelser.
Motivationsfaktor
”Der er ingen tvivl om, at når man står ude på en produktionsskole og skal arbejde med en målgruppe af unge, der er kørt sur i skolesystemet og skal motivere dem til at komme, så er det da en motivationsfaktor, at man kan give dem en ydelse for at arbejde i værkstederne,” siger han.
Axel Hoppe forudser, at det vil give vanskeligheder på skolerne, at de fremover skal rumme elever under 18 år, der intet kan få i ydelse, mens dem over 18 år fortsat kan modtage en skoleydelse – på SU-niveau.
Han mener, at en ændring af skoleydelsen er ensbetydende med at stille spørgsmål ved hele produktionsskolens formål.
"Man anerkender ikke ikke produktionsskolens pædagogiske omdrejningspunkt, nemlig praktisk arbejde og produktion i et forpligtende arbejdsfællesskab, hvor unge kan lære noget om arbejdslivet og derigennem få mod på uddannelse og arbejde," siger han.
EL: Skandaløst
Enhedslistens undervisningsordfører, Jakob Sølvhøj, kalder det ”skandaløst, at regeringen vil ramme en gruppe af unge, der i forvejen har store vanskeligheder med at komme i gang med en ungdomsuddannelse.”.
”Det virker både utroligt kortsigtet og politisk kynisk, at man vil tage penge fra netop denne gruppe. Produktionsskolerne har med deres særlige tilgang til eleverne god succes med at støtte og motivere unge, der er kommet skævt ind på uddannelsessystemet, og for mange unge er produktionsskolerne vejen til både uddannelse og en plads på arbejdsmarkedet. Den indsats risikerer regeringen at spænde ben for, hvis man i den grad forringer elevernes økonomiske vilkår,” siger Jakob Sølvhøj.
Han finder det desuden grotesk, at regeringen ”vil ramme produktionsskoleeleverne så hårdt”, når den samtidig har nedsat et ekspertudvalg, der skal komme med forslag til, hvordan flere unge kan hjælpes i gang med en ungdomsuddannelse.
Claus Hjort henter ny spindoktor hos Berlingske
Foreninger risikerer at miste pulje-millioner
