Regeringen vil give kong Frederik flere millioner: Det øger "forventningspresset"
Regeringen vil give kongehuset en millionindsprøjtning. Det er udtryk for en stor tillid, men samtidig øger pengene det politiske forventningspres på det nye kongepar, lyder det fra kongehusekspert Thomas Larsen.
Regeringen er klar med et økonomisk løft til det danske kongehus i forlængelse af det nylige tronskifte.
Det meddeler statsminister Mette Frederiksen (S) i en pressemeddelelse onsdag.
"Vi har et kongepar og et kongehus, vi kan være stolte af, og som repræsenterer os på fineste vis. Sådan skal det også være i fremtiden, og det ønsker vi at skabe rammerne for," udtaler hun.
Konkret foreslår regeringen den samlede ydelse til kongehuset stiger fra 126,5 millioner kroner til 143,8 millioner kroner.
Hvor dronning Margrethe tidligere fik cirka 94 millioner kroner i statsydelse, den såkaldte civilliste, ønsker regeringen at hæve beløbet til godt og vel 123 millioner kroner for kong Frederik.
Beløbet vil dog falde med fire millioner kroner, når kronprins Christian "etablerer egen husholdning", lyder det i Statsministeriets pressemeddelelse.
Her fremgår det, at dronning Margrethe fremover vil blive tildelt 12 millioner kroner i årpenge.
I de senere år har kongehuset "været under pres" og har haft svært ved at få budgetterne til at hænge sammen, lyder det fra kongehusekspert og politisk kommentator Thomas Larsen.
"Derfor handler en del af den nye økonomiske håndsrækning om at gøre kongehuset mere robust. Man vil ganske enkelt sikre sig, at det står på et stærkere økonomisk fundament. I et større perspektiv handler den økonomiske pakke i høj grad om at fremtidssikre institutionen," siger han og tilføjer:
"Det kan godt være, at de ikke siger det offentligt, men kongehuset har selvfølgelig været holdt tæt orienteret om, hvad der er på vej. Og jeg ved, at pakken vækker glæde både på Amalienborg og i Det Gule Palæ hos staben."
Thomas Larsen kalder det desuden "bemærkelsesværdigt", at det er Mette Frederiksen som regeringschef – og hendes regering – der ønsker at styrke kongehuset så markant.
"Hun var tidligere ret skeptisk overfor kongehuset. Men i dag ser hun kongehuset som en institution, der er med til at skabe sammenhængskraft og samhørighed i en tid, som er præget af spændinger og polarisering," forklarer han.
Men pengene kommer ikke uden en politisk hage, understreger Thomas Larsen.
{{toplink}}
Noget for noget: Kongen skal levere
Med det økonomiske løft viser regeringen kongehuset "en meget stor tillid", men samtidig "stiger forventningspresset", forklarer Thomas Larsen.
"Ethvert moderne kongehus bygger sin indsats på en uskreven regel om 'noget for noget'; institutionen får støtte og opbakning, men den skal også levere tilbage," siger han.
Ifølge Thomas Larsen er det "ingen hemmelighed", at kong Frederik tidligere er blevet kritiseret for "ikke at præstere nok":
"I en længere periode var der helt åbenbart en skæv balance mellem hans arbejdsindsats og den indsats, som kronprinsesse Mary leverede. Det er der blevet rettet op på, og det er ret afgørende."
"Som statsoverhoved skal konge Frederik være aktiv, synlig og tilgængelig," siger Thomas Larsen, der påpeger, at der allerede har været fokus på, at kongen i sin bog, Kongeord, lagde vægt på, at han har brug for pauser og timeouts.
"Politikere og befolkning vil gerne støtte institutionen, hvis den vel at mærke gør det godt, men kongehuset skal også betale tilbage ved at tage sin opgave på sig fuldt og helt. Han er nødt til at være på banen som ny konge," siger han.
Udnytter folkestemningen
Selvom regeringen vælger at prioritere penge til kongehuset i en tid, hvor medierne igen og igen kan fortælle om borgmestre, der oplever pres på de lokale velfærdsbudgetter og efterlyser flere penge, forventer Thomas Larsen ikke, at regeringen vil møde modstand i befolkningen ovenpå dagens melding.
"Men set med regeringens øjne er timingen nærmest optimal. Hvis det var sket på et andet tidspunkt, kunne det godt have været et kontroversielt træk fra en regering at give en så stor støtte til kongehuset," siger Thomas Larsen.
"Men i kølvandet på dronning Margrethes mange år på tronen og det vellykkede tronskifte er den folkelige opbakning til kongehuset ekstremt stor. Derfor tror jeg, at flertallet af danskerne vil nikke til dette initiativ og bakke det op," forklarer han.
{{toplink}}
Opposition fik ingen adgang
Finansminister Nicolai Wammen (S) kunne i marts fortælle i et folketingssvar til Radikales finansordfører, Samira Nawa, at regeringen ikke ville inddrage Folketingets partier i drøftelserne om kongehusets fremtidige økonomi.
"Der er ikke planer om at indkalde Folketingets partier til forudgående drøftelser af lovforslagene forud for fremsættelsen heraf," lød det ifølge DR fra Nicolai Wammen, der videre skrev, at Folketingets partier vil "få lejlighed til at drøfte indholdet i lovforslagene i forbindelse med lovbehandlingen".
Ifølge Thomas Larsen vil regeringen "ikke møde afgørende modstand" fra oppositionspartierne i Folketinget.
"Nogle partier vil kritisere regeringen for at være for generøse. Men på Christiansborg ved partierne godt, at den folkelige opbakning til kongehuset er ekstremt høj. For de fleste partier vil det derfor være en tabersag at indlede et frontalangreb mod den pakke, som lægges frem nu," siger han.
{{toplink}}
Storbyerne løber med de nye jobs, mens landdistrikterne står tomhændede tilbage: "Det er affolkning på speed"
Kritisk S-borgmester overvejer Folketinget: Mit parti står ikke rigtigt på velfærd
