Regeringen vil give verdensmåls-panel større muskler
Regeringens finanslovforslag lægger op til at styrke sekretariatsbetjeningen af 2030-panelet, så budgettet går fra nul til tre millioner kroner årligt. Det vil give panelet mulighed for at lave egne analyser og følge op på fremdriften i den danske SDG-indsats.
Det årlige budget til at understøtte 2030-Panelets arbejde vil gå fra nul til tre millioner kroner, hvis regeringens finanslovforslag bliver vedtaget.
Det fremgår af et notat, som Finansministeriet har sendt til Altinget, og forslaget vækker glæde:
”Vi er vildt glade for finansiering, selvom vi stadig er i dialog med finansministeriet om den endelige bevilling,” siger Sara Krüger Falk, direktør i Global Compact Network Denmark og forkvinde for 2030-Panelet, som sætter de nuværende økonomiske rammer på spidsen:
”Lige nu er det sådan, at panelet eksempelvis ikke kan lave arrangementer, uden at én af panelets medlemmer betaler.”
Det har blandt andet betydet, at panelet ikke har kunnet igangsætte aktiviteter, der kræver finansiering, ligesom de indtil nu har været afhængige af, at panelmedlemmernes baglande, som tæller blandt andre Dansk Industri, Realdania og Forbrugerrådet Tænk, lægger lokaler til panelets møder.
Til gavn for alle
Regeringen lægger op til, at panelet skal have tre millioner kroner hvert år i perioden 2022 til 2024. Og de midler skal ifølge Finansministeriet administreres af 2030-Panelet selv.
De skal derfor nu i gang med at redefinere hvilke indsatser, de skal sætte i søen, fortæller Sara Krüger Falk:
“Vi kan meget på frivillig basis, fordi vi er dem, vi er, og vi lægger meget tid i det. Men det er klart, at hvis vi kan begynde at systematisere vores arbejde noget mere og eksempelvis lave konkrete analyser, vil det være til gavn for alle,” siger 2030-Panelets forkvinde med henvisning til panelets vidensdeling med 2030-Netværk.
Planer om en årlig SDG-høring
2030-Netværket er Folketingets politiske debatforum om verdensmålene, hvor mere end hvert tredje folketingsmedlem er repræsenteret. Netværket nedsatte i 2017 2030-Panelet, som er sammensat af 25 markante aktører indenfor implementeringen af verdensmålene og er sat i verden for netop at bistå med sparring og ekspertviden til de folkevalgte om verdensmålsindsatserne.
De har flere konkrete bud på, hvordan den indsats kan stå stærkere med et egentligt budget at handle ud fra. Det kan være analyser af verdensmålsindsatsen i Danmark og en årlig høring, der skal gøre status på SDG-arbejdet. Og så ønsker panelet at bidrage aktivt til at implementere regeringens handlingsplan for verdensmålene. Den endelige indsats skal besluttes af panelet i fællesskab på et møde her i efteråret.
”Vi glæder os rigtigt meget til at komme i arbejdstøjet,” siger Sara Krüger Falk, der samtidig fortæller, at de allerede nu har planer om at afsætte midler til én fuldtidsansat sekretær til at betjene panelet.
Kærkommen styrkelse af panelet
I dag varetager Globalt Fokus sekretariatsbetjeningen af 2030-Panelet, en opgave som blandt andet består i at facilitere møder og arrangementer, koordinere besøg, holde kontakten til eksterne aktører og sikre videndeling. Og det sker altså pro bono grundet panelets for nuværende ikkeeksisterende budget.
Bevillingen er derfor også en vel modtaget nyhed for Globalt Fokus’ direktør Peter Christiansen, der finder det helt nødvendigt med større muskler til panelets sekretariat:
”Panelet har vokset sig til at være et rigtigt stærkt panel. Det har taget flere år, men nu står det som et af de stærkeste i Danmark i forhold til viden om verdensmålene og deres implementering. Derfor er det rigtigt kærkomment, at regeringen ønsker at støtte panelets arbejde,” siger Peter Christiansen.
Han nævner, hvordan 2030-Panelet gennem dets levetid har sat flere store monitorerings- og måleindsatser i søen, stået bag Verdensmålsprisen og deltaget ved Folkemødet, samt Verdensmålsugen. Men skal panelet udnytte sit fulde potentiale, kræver det mere støtte. Han peger samtidig på, at der stadig er mange forskellige interessante aktiviteter og muligheder i regi af panelet, som pengene kan bruges på:
”Derfor er det rigtigt godt, at midlerne ikke er bundet 100 procent på fastlagte indsatser i finansministeriets oplæg, men at midlerne delvist kan bruges i overensstemmelse med panelets kompetencer og strategiske valg,” mener direktøren i Globalt Fokus.
Allerede penge på vej i 2021
Om Globalt Fokus også fremadrettet skal varetage sekretariatsbetjeningen for panelet, når opgaven pludselig bliver aflønnet, vil Sara Krüger Falk ikke slå fast. Men efter at være blevet mødt med en masse goodwill fra foreningen, er det ganske sandsynligt, at valget falder på Globalt Fokus.
Allerede i år har 2030-Panelet også ønske om at kunne aflønne en sekretær fra foreningen. I starten af september afsatte finansudvalget nemlig 1,5 mio. kr. fra regeringens reserve til højt prioriterede initiativer til at styrke panelets sekretariat allerede i år. 2030-Panelet afventer dog stadig at modtage denne bevilling.
Udover at kunne ansætte en fuldtidssekretær fra Globalt Fokus resten af indeværende år har 2030-Panelet også slået en stilling op til en studenteransat, der skal hjælpe med panelets kommunikation. Og så ønsker Sara Krüger Falk og de andre panelmedlemmer at bruge midlerne i 2021 til at systematisere samarbejdet med Danmarks Statistik i forlængelse af projektet ’Vores Mål’:
”Vi vil gerne sætte et arbejde i gang med Danmarks Statistik om en årlig opfølgning på fremdriften i verdensmålene allerede her i efteråret,” siger Sara Krüger Falk.
I tråd med handlingsplan
Dermed vil 2030-Panelet til dels tage forskud på én af de opgaver, som ligger i regeringens argumentation for at afsætte både midlerne i år og over de kommende tre år.
Argumentationen er nemlig en ordret gengivelse af et afsnit i regeringens handlingsplan for arbejdet med FN’s verdensmål, hvor styrkelsen af sekretariatsbetjeningen er beskrevet som ét af flere konkrete, nye initiativer.
Her lyder det blandt andet:
'Den styrkede sekretariatsbetjening understøtter bl.a. den parlamentariske forankring af Verdensmålene samt Panelets arbejde med at monitorere og implementere Verdensmålene nationalt og internationalt. Regeringen vil også foreslå, at Panelet årligt arrangerer en opfølgning på regeringens Fremdriftsrapport, og at Panelet fortsat prioriterer Leave no one behind-dagsordenen, da Panelets brede forankring og ressourcer giver gode muligheder for resultater også inden for denne dagsorden.'
Eftersom handlingsplanen endnu kun har nogle få måneder på bagen, vil der ikke være meget for 2030-Panelet at følge op på nu. Men såfremt finanslovsforslaget bliver vedtaget, har regeringen konkret formuleret 50 målsætninger og dertilhørende indikatorer, som blandt andre 2030-Panelet og dets sekretariat i fremtiden kan bruge til løbende at tage temperaturen på verdensmålsindsatserne.
Grønlands udenrigschef bliver degraderet efter kontroversielle udtalelser
Dagens overblik: Fagbevægelsen er åben for mere udenlandsk arbejdskraft
