Regeringen sløjfer fradragsstramning for arbejdsgivere
FRADRAG: Regeringen lovede sidste år at begrænse virksomhedernes mulighed for at trække bidrag til arbejdsgiverforeninger fra i skat på samme måde som lønmodtagernes fagforeningskontingenter. Men idéen er stilfærdigt blevet sløjfet – og nu raser fagforeningerne.
De danske virksomheder vil alligevel fortsat kunne trække hele kontingentet til arbejdsgiverforeningerne fra i skat.
Regeringen har i al stilfærdighed besluttet, at der alligevel ikke skal lægges loft over fradragsmulighederne for virksomhederne, selv om den egentlig havde lovet at gøre det i genopretningsplanen, som blev vedtaget kort inden sommerferien sidste år.
Lønmodtagerne har derimod allerede fået begrænset deres fradragsret for fagforeningskontingenter til højst 3.000 kr. om året - en regel, der også var en del af genopretningsplanen, og som trådte i kraft 1. januar i år.
LO: Løftebrud
Men dermed bryder regeringen sine løfter og er ude i en helt urimelig forskelsbehandling af lønmodtagere og arbejdsgivere, mener fagforeningerne. Næstformand i LO Lizette Risgaard mener, der er tale om en bevidst strategi fra regeringens side om at svække fagforeningerne:
"Der er ingen tvivl om, at det handler om ideologi. Gennem hele regeringens tid fra 2001 har man forsøgt bid for bid at skære i forhold til fagbevægelsen. Man går godt nok rundt og fortæller vidt og bredt om den danske model, der sikrer et fleksibelt arbejdsmarked og har trepartsaftaler og så videre, men ikke desto mindre tillader de sig at gøre noget andet, end de siger," siger Lizette Risgaard.
Regeringen søsatte sin genopretningsplan i forsommeren 2010 for at finde de ekstraindtægter og besparelser, der kunne nedbringe underskuddet på statens budget og dermed få Danmark til at opfylde EU's såkaldte konvergenskrav.
Som en del af planen skulle en begrænsning i lønmodtagernes fradragsret for fagforeningskontingenter indbringe 750 mio. kr. ekstra hvert år, ligesom andre 750 mio. kr. skulle findes fra arbejdsgiverne. Regeringen skrev, at "heri vil indgå en begrænsning af arbejdsgivernes fradrag for faglige kontingenter i den skattepligtige indkomst" og lovede at fremsætte et lovforslag i løbet af efteråret.
Pengene fundet i sygedagpengeloven i stedet
Men der kom imidlertid aldrig noget lovforslag. I stedet blev det i finanslovsaftalen mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne fra november 2010 besluttet, at arbejdsgivernes betaling ved en langtidssygdom hos en medarbejder blev udvidet fra 3 uger til ca. en måned. Denne ændring skønnes at indbringe 760 mio. kr. årligt og lukker dermed det økonomiske hul i genopretningsaftalen.
Men selv om virksomhederne nu altså også kommer til at betale til genopretningsplanen, betyder ændringen ikke desto mindre stadig en skævvridning, fastholder Lizette Risgaard - for det friholder nemlig arbejdsgiverorganisationerne:
"Det her indgreb blev jo italesat sådan, at det skulle dele sol og vind lige mellem fagforeningerne og arbejdsgiverorganisationerne. Så regner regeringen nu med, at det nok går i glemmebogen, hvis man alligevel ikke gør noget ved arbejdsgiverne. Det er ikke retfærdigt," siger hun.
Troels Lund: Fagforeninger skal effektivisere
Skatteminister Troels Lund Poulsen (V) afviser imidlertid LO's anklage. Han påpeger, at der var stor risiko for, at virksomhederne ville kunne omgå et fradragsloft, hvis det var blevet indført - f.eks. ved at kalde kontingenterne til arbejdsgiverforeningerne for betaling for konsulentydelser i stedet for kontingenter. Den slags er nemlig fuldt fradragsberettiget, og var det sket, ville der slet ikke være kommet noget økonomisk bidrag fra arbejdsgiversiden.
"Det vigtige er, at arbejdsgiversiden nu bidrager med det samme som lønmodtagersiden. Byrden på erhvervslivet bliver den samme, men det er på en måde, så man ikke kan spekulere i det. Jeg er med på, at fagforeningerne ikke synes, det her er godt nok, men det afgørende er efter min mening, at lønmodtagerne ikke er kommet til at bidrage med mere, end det hele tiden har været meningen," siger Troels Lund Poulsen, der også afviser, at det kan betyde nogen skævvridning af styrkeforholdet mellem arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer:
"Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at fagforeningerne jo kan effektivisere, sådan så de kommer under fradragsgrænsen. Det er der allerede nogen, der gør," siger han.
DA: Det ville slet ikke give tilstrækkeligt provenu
Administrerende direktør i Dansk Arbejdsgiverforening Jørn Neergaard Larsen mener heller ikke, der er tale om noget ændret styrkeforhold. Han gør opmærksom på, at kontingenterne kun udgør en forsvindende lille del af de økonomiske transaktioner mellem virksomheder og arbejdsgiverorganisationer, og at sammenligningen med lønmodtagere og fagforeningerne derfor ikke holder:
"Der ville kun være tale om nogen forvridning, hvis vi havde meget større indbetalinger fra virksomhederne. Det er vi milevidt fra. Kontingentet til erhvervs- og arbejdsgiverorganisationer trækkes hele tiden ned, mens det er den brede vifte af erhvervsservices, der er langt det tungeste bidrag," siger han.
Jørn Neergaard Larsen tilføjer, at hvis en eventuel grænse for fradrag for kontingenterne til arbejdsgiverorganisationerne skulle være proportional med den grænse, der er sat for fagforeningskontingenterne, ville den blive så høj, at der slet ikke ville komme noget provenu ud af det.
"Hvis du omregner pr. hoved, ligger vores kontingensbetaling adskillige gange under den betaling, der er fra et menneske til en fagforening," siger han.
Socialdemokraterne og SF har bebudet, at de vil genindføre den fulde ret til at fradrage fagforeningskontingentet på selvangivelsen, hvis de får magten efter næste folketingsvalg.
S ændrede holdning til indvandrerstop i ghettoer
