Regeringen overvejer at øge straffen for trusler mod ytringer
YTRINGSFRIHED: Der er gode forhold for ytringsfriheden i Danmark, konkluderer Ytringsfrihedskommissionen i en ny rapport. Alligevel vil regeringen straffe trusler hårdere. Kommissionen opfordrer desuden til at ændre offentlighedsloven.
Trusler for at bremse bestemte ytringer kan blive straffet hårdere i fremtiden.
Det overvejer regeringen, selvom den netop har modtaget en rapport fra Ytringsfrihedskommisionen, hvor et flertal anbefaler det modsatte.
”Regeringen vil se på, om der er behov for at skærpe straffen for trusler, der skal forhindre andre i at ytre sig og deltage i den demokratiske debat. For ytringsfriheden er en ret, som vi ikke skal tage for givet,” siger justitsminister Nick Hækkerup (S) i en pressemeddelelse.
Et flertal i kommissionen er ikke enige i, at der er behov for en skærpelse af straffen. De mener, at der er i stedet er behov for, at de gældende regler håndhæves mere konsekvent.
Det er et mindretal i kommissionen på tre medlemmer, der anbefaler en skærpelse af straffen i de tilfælde, hvor en strafbar handling har til formål at forhindre en person i at anvende sin ytringsfrihed.
Kommissionen konkluderer overordnet, at ytringsfriheden har gode rammer og vilkår i Danmark og hviler på et solidt fundament. Men ytringsfriheden står over for en række udfordringer, som det er nødvendigt at tage alvorligt.
Et af de emner, som kommissionen særligt fremhæver, er ytringssikkerhed, som dækker over, at personer gennem chikane, vold eller terror forsøger at forhindre andre i at ytre sig og deltage i den offentlige debat.
Nick Hækkerup roser kommissionen for dens arbejde og betænkning, som han ser som et solidt fundament for debatten om ytringsfrihed.
Han siger, at regeringen vil tage kommissionens synspunkter med i det videre politiske arbejde, men Nick Hækkerup vurderer allerede nu, at der kan være behov for hårdere straffe for trusler.
Anbefaler ændring af offentlighedsloven
I 2013 vedtog S-R-SF-regeringen med støtte fra Venstre og Konservative en ny offentlighedslov, som trådte i kraft 1. januar 2014. Flere eksperter og politikere har kritiseret loven for at mørklægge indsigten i de politiske beslutningsprocesser.
Ytringsfrihedskommissionen skriver i sin betænkning, at der med ændringerne af offentlighedsloven i 2013 skete en markant indsnævring i adgangen til information om myndighedernes arbejde.
De mener derfor ikke, at den omdiskuterede ændring af offentlighedsloven har den rette balance i forhold til at lade offentligheden få indblik i myndighedernes arbejde.
”Kommissionen anbefaler derfor, at offentlighedsloven revideres med henblik på at give hensynet til informationsfriheden større vægt i mødet med andre hensyn,” skriver kommissionen.
Regeringen afviste i august sidste år at ændre i offentlighedsloven.
Skal ikke tages for givet
Det er afgørende, at ytringsfriheden ikke tages for givet, mener kommissionen, der blandt andet skriver, at der skal værnes om rammerne og vilkårene, så ytringsfriheden sikres for fremtidige generationer.
”Ytringsfriheden står aktuelt over for en række udfordringer, som det er nødvendigt at tage alvorligt. Det gælder ikke mindst i forhold til den stærkt bekymrende terror og vold – og forsøg herpå – og den alt for udbredte anvendelse af trusler og chikane over for grupper og personer, der gør brug af retten til at ytre sig,” skriver kommission.
Et flertal i kommissionen anbefaler desuden, at der kigges på reglerne om offentligt ansattes ytringsfrihed.
”Sådanne lovgivningsinitiativer vil efter flertallets opfattelse sende et vigtigt og værdifuldt signal til de ansatte om, at de har politisk opbakning til at gøre brug af deres ytringsfrihed,” skriver kommissionen.
Regeringen vil indføre særlige åbningstider for ældre i supermarkeder
Corona-overblik: CO2-udledning i frit fald og WHO-ros til Sverige
