Regeringen kan slå egen rekord: Nye regler åbner for historisk antal særlige rådgivere

SVM-regeringen kan nu ansætte rekordmange særlige rådgivere. Bliver ansættelsesmulighederne udnyttet til fulde, vil SVM-regeringen slå den rekord, regeringen selv satte for få måneder siden.

Regeringen kunne i sommer sætte en ny rekord. 

Med 30 særlige rådgivere på lønningssedlen ifølge Netavisen Pio blev SVM-regeringen den regering, hvor ministrene historisk set havde flest særlige rådgivere ansat.

Men med torsdagens ministerrokade ser den rekord nu ud til at blive slået af regeringen selv. 

I forbindelse med oprettelsen af et nyt grønt udvalg, får flere ministre mulighed for at ansætte to særlige rådgivere i stedet for én. Finansministeren får mulighed for at ansætte hele tre rådgivere.

I alt giver de nye regler regeringen mulighed for at ansætte op til 35 særlige rådgivere. Og hvis den mulighed benyttes, slår regeringen den rekord, der blev sat i sommer.

{{toplink}}

Indtil nu har det som udgangspunkt været sådan, at hver minister må ansætte én særlig rådgiver, selvom der har været flere undtagelser. 

Statsministeren, vicestatsministeren og forsvarsministeren samt udenrigsministeren har alle mulighed for at ansætte op til tre særlige rådgivere, mens finansministeren og økonomiministeren har kunne ansætte to.

Med de nye ændringer får finansminister Nicolai Wammen (S) dog også mulighed for at ansætte en tredje rådgiver. 

Alle medlemmer af Koordinationsudvalget får desuden mulighed for hver især at ansætte to rådgivere. Det betyder, at indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V), justitsminister Peter Hummelgaard (S) og kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) kan hyre en ekstra rådgiver ind på deres hold.

Det er ikke en billig affære at ansætte en særlig rådgiver. Faktisk tjener de mellem 825.000 og 1.547.000 årligt inklusiv pension.

I toppen af den lønningsliste ligger de særlige rådgivere for statsminister Mette Frederiksen (S), forsvarsminister og vicestatsminister Troels Lund Poulsen (V) og finansminister Nicolai Wammen.

De øvrige ministres særlige rådgivere tjener generelt noget mindre.

{{toplink}}

{{toplink}}

Forrige artikel På overfladen minder Stephanie Lose om en grå embedsmand. Men hun har en veludviklet sans for magt På overfladen minder Stephanie Lose om en grå embedsmand. Men hun har en veludviklet sans for magt Næste artikel Holstein om Troels Lunds nye hold: Nogle V-ministre skal oppe sig, hvis de skal overleve den næste rokade Holstein om Troels Lunds nye hold: Nogle V-ministre skal oppe sig, hvis de skal overleve den næste rokade