Regeringen indkalder partilederne til forhandlinger om selvcensur og ytringsfrihed
Tyson W. Lyall | |
Print
Hele fire ministre sidder med om bordet, når partilederne til februar skal forhandle om selvcensur og ytringsfrihed på undervisningsområdet. Emnet er særdeles kildent for regeringen, som frygter voldelige reaktioner i muslimske lande, siger Altingets politiske kommentator.
Hvordan sikrer man trygge rammer for lærernes undervisning?
Sådan lyder problemformuleringen for de forhandlinger, Folketingets partiledere om få uger tager hul på.
Justitsministeriet oplyser således til Altinget Uddannelse, at første møde i forhandlingsrækken bliver 11. februar 2022.
Ministeriet fortæller samtidig, at justitsministeren under forhandlingerne får selskab af udenrigsministeren, børne- og undervisningsministeren og uddannelses- og forskningsministeren.
Til den anden side af forhandlingsbordet er Folketingets partiledere inviteret at sidde.
Se vores overblik over, hvem partierne præcis sender, og hvad deres tilgang til forhandlingerne er, her.
Regeringen frygter reaktioner
Ifølge Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, skal årsagen til det omfattende setup findes kort før juleferien.
Her besluttede et flertal udenom regeringen, at der skulle laves læringsforløb om Muhammedkrisen til folkeskolen, og at krisen skulle tilføjes til historiekanonen.
Flertallet blev sikret, da SF tilsluttede sig et blåt beslutningsforslag.
Selvom SF senere trak sin støtte igen, har det fået konsekvenser for børne- og undervisningsministeren, at der blev dannet et flertal uden om regeringen på hendes område, vurderer Erik Holstein.
”Der er flere grunde til, at sagen ikke længere kun forhandles af undervisningsministeren. For det første var Pernille Rosenkrantz-Theil helt ude af stand til at afmontere det flertal, der var etableret mod regeringen,” siger han og tilføjer:
”For det andet sagen meget større end Børne- og Undervisningsministeriet, fordi den også indeholder en stribe udenrigspolitiske og sikkerhedspolitiske hensyn. Derfor røg den helt op til statsministeren."
De sikkerhedspolitiske hensyn betyder ifølge Erik Holstein, at emnet generelt har været meget svært for regeringen at få hånd om.
”Sandheden er, at regeringen holder igen, fordi den er bange for, at en vedtagelse af forslaget vil føre til en ny bølge af vold i muslimske lande. Det kan man bare ikke sige offentligt, for Danmark officielt bøjer sig ikke for trusler om vold og terror. I stedet er modstanden blevet pakket ind i alle mulige pædagogiske forbehold. Men der er absolut ingen tvivl om, at det er sikkerhedspolitikken og terrortruslen mod Danmark, der vil fylde, når partilederne drøfter det her,” siger han.
Ingen dagsorden endnu
Endnu står det ikke soleklart, hvad der præcis er regeringens mål for de kommende forhandlinger.
I Justitsministeriets pressemeddelelse fra december sidste år står der, at regeringen indkalder til forhandlinger ”om, hvordan vi bedst sikrer trygge rammer for lærernes undervisning”.
Pressemeddelelsen omtaler det blå beslutningsforslag og anfører, at emnet fortjener ”en grundigere og bredere behandling end den beslutningsforslaget indeholder”.
Indtil videre har justitsministeren dog ikke udsendt en egentlig dagsorden for det kommende forhandlingsmøde, og flere af de kommende forhandlingsdeltagere, Altinget har talt med, er usikre på, hvad forhandlingerne præcis skal føre til.
Partierne har dog deres egne ønsker til det. Læs vores overblik over dem her.
Barbara Bertelsen får fast PET-beskyttelse
Sådan vil de tre DF-kandidater få partiet ud af krisen
