Regeringen har afsat penge til 1.500 kvoteflygtninge. Foreløbig er 88 ankommet
Siden 2020 har regeringen afsat penge til at tage imod 500 kvoteflygtninge hvert år. I alt er der ankommet 88. Skuffende og pinligt, lyder det fra støttepartier.
88.
Det er antallet af nye kvoteflygtninge, som har sat deres ben på dansk jord, mens Socialdemokratiet har haft regeringsmagten.
Sådan er virkeligheden selvom, der er afsat penge til at tage imod samlet set 1.500 kvoteflygtninge, hvis man lægger finanslovene fra 2020, 2021 og 2022 sammen.
Og det er slet ikke godt nok, lyder det fra Enhedslisten, Radikale og SF, der ellers i forståelsespapiret med regeringen lagde vægt på, at Danmark igen skulle tage kvoteflygtninge.
“Det er skuffende, at regeringen ikke kan levere. Det er langt fra at være godt nok. Vi skal op på de 500,” siger udviklingsordfører i Radikale, Anne Sophie Callesen.
Antal har betydning, men
Alle tre støttepartier har siden regeringen blev dannet i 2019 kæmpet for, at Danmark skulle tage imod 500 kvoteflygtninge om året. Kompromiset blev, at Danmark igen skulle begynde at tage imod kvoteflygtninge, efter Venstres tidligere udlændinge- og integrationsminister, Inger Støjberg, stoppede for modtagelsen i 2016.
Men man holdt fat i princippet, der blev indført under VLAK-regeringen, om at det var den til enhver tid siddende udlændinge- og integrationsminister, som bestemte, hvor mange Danmark skulle tage imod.
SF’s udlændingeordfører, Carl Valentin, anerkender at det samlede antal af flygtninge, der kommer til landet, har en betydning for integrationen, men han påpeger, at tilstrømningen til Danmark i flere år har været rekordlav.
“Mens regeringen selv siger, at asylsystemet har behov for flere kvoteflygtninge og færre spontane asylansøgere, så kan man ikke engang leve op til sin traditionelle minimumsforpligtelse til FN. Det er pinligt,” skriver han i en mail til Altinget.
Ingen konkret aftale om antal
Historisk har Danmark siden 1989 modtaget cirka 500 kvoteflygtninge om året som en del af FN’s genbosætningsprogram. Og støttepartierne ser gerne, at Danmark kommer tilbage på det niveau.
Men selvom både regering og støttepartierne er enige om, at man igen skal tage imod kvoteflygtninge og afsætter penge til det, er der hverken i forståelsespapiret eller finansloven en aftale om et konkret antal.
Og det frustrerer Enhedslistens udlændinge- og integrationsordfører, Rosa Lund.
“Det er så ærgerligt, at det ikke lykkedes at få et tal på. Men jeg håber, at alle partier har lært noget. Der skal et tal på,” siger hun og fortsætter:
“Jeg ville synes, det var skønt, hvis vi kunne slå regeringen oven i hovedet med et løfte, som de har afgivet. Men det kan jeg ikke.”
Minister: Vi skal ikke tage imod flere, end vi kan integrere
I et skriftligt svar til Altinget udtaler udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S), at beslutningen om, hvor mange kvoteflygtning, Danmark skal tage, afhænger af flere ting. Blandt andet antallet af spontane asylansøgere, hvor mange opholdstilladelser der er givet, og hvordan det går med integrationen.
“Det vil altid være en samlet afvejning, der afgør, hvor stort antallet af kvoteflygtninge bliver. Det, mener jeg, er klogt, så vi altid sikrer, at vi ikke tager imod flere, end vi er i stand til at integrere,” lyder det.
Flere fra 2020-kvoten er endnu ikke ankommet
Indtil nu har regeringen hvert år fastsat kvoten til 200.
Enhedslisten og Radikale hæfter sig dog ved, at der også er langt fra de 200 om året, som regeringen selv, har fastsat kvoten til og de 88, som er ankommet.
Man forventer dog, at der vil i løbet af 2022 vil ankomme 138 fra 2020-kvoten.
At det ikke er lykkedes regeringen at leve op til sin egen fastsatte kvote skyldes ifølge Mattias Tesfaye Corona.
”Grundet Covid-19-pandemien har det desværre taget længere tid end forventet at få personerne fra 2020-kvoten til Danmark. Jeg håber, at smittesituationen i Rwanda snart tillader, at vi kan byde de sidste personer fra 2020-kvoten velkommen i Danmark.”
Men det er ikke godt nok, mener både Radikale og Enhedslisten.
“Det kan godt være, der har være covid, men det er ikke en undskyldning for at tallet er så lavt. Vi er i forvejen kritiske over for, at de sætter kvoten til 200, når der er afsat penge til 500. Og så har de heller ikke hentet de 200, de sagde, de ville,” siger Anne Sophie Callesen.
Rosa Lund stemmer i:
“Jeg kan slet ikke forstå det. Vi har hele tiden vidst, at regeringen ikke ville tage de 500 om året, selvom vi har sat pengene af til det. Men som minimum må regeringen leve op til det, de selv har meldt ud,” siger hun og fortsætter:
“Jeg er med på, at corona har sat en stopper for mange ting. Særligt i forhold til at kunne rejse. Men der har være andre ture, som det har været muligt for ministeriet at lave. Så jeg har lyst til at sige, at man ikke har prøvet hårdt nok,” siger hun.
{{toplink}}
Efter DF'eres exit: Antallet af løsgængere i Folketinget er det højeste nogensinde
EU lover nye sanktioner efter russisk indtrængen i Ukraine, men beholder den store hammer i baglommen
