Demokraterne sikrer reelt flertal i Senatet efter sejr i Georgia

Den siddende demokratiske senator Raphael Warnock vinder over republikaneren Herschel Walker i Georgia i USA. Det giver demokraterne 51 pladser i Senatet og dermed reelt flertal. 

Tirsdag aften blev midtvejsvalget til USA's kongres afsluttet, da siddende demokratiske senator Raphael Warnock vandt over den Trump-støttet republikaner Herschel Walker ved omvalget i Georgia. 

Med 99 procent optalte stemmer fik Raphael Warnock 50,8 procent. Det oplyser nyhedsbureauet Reuters.

Sejren giver Demokraterne et reelt flertal i Senatet med 51 mandater. 

Inden anden valgrunde havde Demokraterne 50 pladser ud af 100 pladser i Senatet, men hvor vicepræsident Kamala Harris har haft det sidste ord ved stemmelighed.

Raphael Warnock og Herschel Walker var ude i omvalg, da ingen af dem opnåede over 50 procent af stemmerne, da der var midtvejsvalg 8. november.

Herschel Walker er en tidligere amerikansk fodboldspiller og er gennem valgkampen blevet støttet af Donald Trump. Herschel Walker tæller derfor med i rækken af Trump-støttede republikanere, som ikke har klaret midtvejsvalget med stor succes.

{{toplink}}

Forrige artikel Løkkes tidligere sekretær bliver strategichef for Berlingske Media Næste artikel Ole Birk Olesen bliver gruppeformand for LA Ole Birk Olesen bliver gruppeformand for LA