Radikale vælger kandidat i Ringkøbing-Skjern

Michael Rosborg er ny kandidat for Radikale i Ringkøbing-Skjern Kommune ved det kommende kommunalvalg.

Radikale i Ringkøbing-Skjern Kommune er klar med endnu en kandidat til kommunalvalget i november. Michael Rosborg er blevet valgt og kan nu se frem til at være opstillet som nummer to på Radikales opstillingsliste efter partiets spidskandidat, Thomas Sloth.

Det skriver Dagbladet Ringkøbing-Skjern.

32-årige Michael Rosborg bor i Tarm og er uddannet cand.mag. i historie og naturgeografi. Han har tidligere været ansat som lærer på Vestjysk Gymnasium Tarm, men står på nuværende tidspunkt uden job.

Radikale har ikke været opstillet til kommunalvalget i Ringkøbing-Skjern siden 2005, hvor partiet ikke opnåede valg.

Forrige artikel Mindeord: Fhv. borgmester i Nordfyns Kommune Bent Dyssemark (74) Næste artikel Silkeborg med i Landdistrikternes Fællesråd