Radikale: Landbrug skal reducere CO2-udledning

KLIMA: Radikale foreslår nu et kvotesystem, der skal reducere CO2-udledningen i landbruget mod 2030. 

Radikale kræver nu, at landbruget skal bidrage mere til at reducere CO2-udledningen.

Det skriver Information.

Partiet foreslår, at der skal indføres et kvotesystem, der skal regulere landbrugets samlede udledning. De landmænd, som hurtigere omstiller sig til klimavenlig produktion, skal have mulighed for at sælge deres kvoter til andre landmænd.

Forslaget er en del af partiets vision om at reducere den samlede CO2-udledning med 55 procent frem mod 2030, og her bliver landbruget en vigtig sektor.

"Når vi kommer frem til 2035, hvor vi er færdige med at omstille energisektoren, så vil landbruget være landets største udleder af CO2. Det skal vi se i øjnene, og derfor skal der sættes et loft over landbrugets udledning," siger klimaminister Rasmus Helveg Petersen (R).

Socialdemokraternes Jens Joel er positiv over for Radikales ide. Til gengæld afviser Lars Chr. Lilleholt (V) og Mike Legarth (K) tanken.

Forrige artikel Nye ansigter: Kenneth Kristensen Berth Nye ansigter: Kenneth Kristensen Berth Næste artikel Danskerne afviser højere boligskatter Danskerne afviser højere boligskatter